Ny uddannelsesordning for ledige
Er du ledig og tæt på at miste din dagpengeret, har du mulighed for at melde dig til en ny uddannelsesordning
Uddannelsesordningen for ledige, som er tæt på at have opbrugt deres dagpengeret, blev vedtaget af Folketinget i december 2012. Ordningen er et tilbud til mennesker, der vil uddanne sig og dermed øge deres muligheder for at komme i job.
- Ved at sige ja til uddannelsesordningen har ledige mulighed for at oppebære uddannelsesydelse i op til 26 uger. Mulighederne er næsten uendelige, oplyser områdeleder Jan Nørskov, Tradium.
Fortsætter...Uddannelse på Tradium
Indenfor de 26 uger kan ledige, som har mistet dagpengeretten deltage i følgende uddannelsesforløb på Tradium:
• AMU-kurser
• Meritgivende uddannelsesforløb til erhvervsuddannelser, fx indenfor handel og kontor, de tekniske områder eller transportområdet
• Forberedende voksenundervisning, fx få styrket dine danskkundskaber
• Akademiuddannelserne: Tag en hel eller delvis akademiuddannelse.
- kj