Nyskabende anlæg til gadeidrætMens vi venter på Sønderborg, er der gang i anlægg

Nyskabende anlæg til gadeidræt

Unge får gang i både motion, samvær og integration, når Sønderborg torsdag indvier nyt gadeidrætsanlæg

Gode faciliteter til gadeidræt hjælper ikke kun unge til at dyrke mere motion. Det fremmer også integrationen og samværet blandt unge i udsatte boligområder. Det ved man i Sønderborg, Brøndby, Rødovre, Næstved, Horsens og Herning. Torsdag 6. september sættes fart på processen, når det femte anlæg i Sønderborg bliver indviet – ud af i alt otte gadeidrætsanlæg i hele landet. Anlæggene er resultatet af et samarbejde mellem organisationen GAM3 og Realdania.

Fælles frugter

Robuste, formstøbte og enkle moduler i beton og stål, der kan kombineres og farvelægges på et utal af måder – og både bruges til leg, sport og til ”at kigge på”. Det er konceptet bag de nye gadeidrætsfaciliteter, der nu skal få flere unge i udsatte boligområder til at bevæge sig mere i det daglige. Modulerne er udviklet af Primus Arkitekter i tæt samarbejde med Realdania og GAM3 samt PingOut-bordtennis og parkour-specialisterne Street Movement. Lokalt har Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune muliggjort realiseringen af projektet.

- Der findes ikke noget tilsvarende i Sønderborg og omegn, hvor børn og unge kan udfordre egne bevægelser og fysiske formåen på samme måde. Nu hvor ’En god omvej’, som Realdania også har været med til at udvikle, ligger lige op til anlægget, er der en god chance for at flere unge finder vej. Det ville være herligt og kan medvirke til at styrke interaktionen og samværet imellem børn og unge på tværs af byen, udtaler Anne-Marie Wolff, boligsocial koordinator i Sønderborg Andelsboligforening.

Playmakers står klar

Torsdag den 6. september kl. 15.00 indvies gadeidrætsanlægget. Og når først det røde bånd er blevet klippet vil der være parkour workshop efterfulgt af GAM3 træning i Street Basket og Street Dance for de fremmødte børn og unge. Ved Parkour workshoppen vil man kunne møde Sami El-Hindi, som er blandt Danmarks bedste parkourudøvere. Aktiviteterne er en del af organisationens fireårige ”Your GAM3” program. Her bliver særligt udvalgte unge fra boligområderne uddannet som ”PlayMakers” og vil selv kunne igangsætte gadeidræts-aktiviteter til glæde for andre unge i området.

- Det har været både inspirerende og bekræftende at opleve den entusiasme, som det første hold af PlayMakers har udvist. De er yderst motiveret for at tage de nye faciliteter i brug og give deres egen bevægelsesglæde videre til yngre søskende og naboer fra boligområdet, fortæller GAM3’s direktør og medstifter, Simon Prahm.

Giver liv i boligområdet

- Gadeidrætsanlæggene er et fint eksempel på, hvordan man med enkle og gennemtænkte fysiske elementer kan skabe gode rammer for et sted at mødes og udfolde sig sammen. Forventningen er, at bedre faciliteter til gadeidræt ikke kun vil gavne de unge, som bruger dem. Det vil også kunne give mere liv i de udsatte boligområder, fordi aktiviteten ikke gemmes væk som i en traditionel sportshal. Det gør, at gadeidrætten kan bidrage positivt til hele boligområdet, siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder i Realdania.

FAKTA om GAM3

GAM3 har siden 2002 har haft stor succes med at organisere gadeidræt blandt unge mellem 10-18 år. De unge, som frivilligt dyrker idræt gennem organisationen, kommer især fra udsatte boligområder. En gruppe, der typisk ellers ikke deltager i organiseret idræt i traditionelle klubber og foreninger. GAM3 uddanner også de unge til instruktører og ambassadører for gadeidræt i deres lokale boligområde - for på den måde få andre unge med på vognen. Midlerne til GAM3s arbejde kommer blandt andet fra Social- og Integrationsministeriets SATS-pulje samt involverede kommuner og boligselskaber, som frem til 2014 har bevilget 15,2 mio. kr. til organisationen.

-jhn

4/9 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød