Nyt Aarhus-hotel forener gammelt og nyt

Nyt Aarhus-hotel forener gammelt og nyt

Scandic Aarhus City åbner i Østergade med en bygning tegnet af lokale arkitekter, der forener gammelt og nyt og binder sløjfe på 150 års århusiansk byhistorie

Bag en smukt udsmykket facade fra det forrige århundrede midt i Aarhus Midtby gemmer sig et nybygget hotel med alle moderne faciliteter. Såden er det med Scandic Aarhus City, der slår dørene op på adressen Østergade 12, Aarhus C, den 1. juni i år.

Det helt nybyggede hotel, der er opført et stenkast fra Banegården og tæt op ad Strøget og det århusianske cafe-liv, er tegnet af de lokale Aart Architects.

- Med Scandic Aarhus City ønskede vi at opføre et topmoderne og komfortabelt hotel og samtidig give Aarhus Midtby en levende bygning, der bidrager til gadebilledet på en spændende måde, siger Nina Carslund, der er hoteldirektør på det nye hotel.

Et unikt stykke byhistorie får nyt liv

Med sine 17.000 kvadratmeter og seks etager står Scandic Aarhus City som et markant nyt bidrag til bybilledet. Mod Østergade har en smukt ornamenteret facade, tegnet af Aarhus-arkitekten Vilhelm Carl Puck i 1875, fået lov at stå som det eneste af den tidligere bygning og har dermed dannet rammen for resten af hotellet.

Fortsættes ...

- Ved at bevare den gamle facade har vi pustet nyt liv i et unikt stykke byhistorie i Aarhus. Vores vision var at lave en nutidig fortolkning af områdets karakteristiske bygninger, og mødet mellem 1800-tallets æstetik og moderne design giver en god dynamik, siger Torben Skovbjerg Larsen, der er adm. direktør og medstiftende partner i AART Architects.

Hotellet er bygget op som en stramt komponeret geometrisk figur med store glasfacader, der gennembrydes af aluminiumspartier. Det lyse og enkle design skaber samtidig en blid kontrast til den historiske facade mod Østergade.

Indvendigt er Scandic Aarhus City indrettet med alle moderne faciliteter. Hotellet rummer i alt 228 værelser, restaurant, lounge, underjordisk parkeringskælder samt moderne konferencefaciliteter med plads til 475 gæster.

Scandic Aarhus City åbner den 1. juni 2012.

- mir

14/5 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød