Nyt center for hjerneforskning
Dansk Neuroforskningscenter DNC indviet på Århus Kommunehospital
I dag indvies det nye Neuroforskningscenteret DNC på Århus Kommunehospital indviet, Danmarks største forskningmiljø for hjerneforskning på højeste internationale niveau. Centeret er placeret i en ny bygning i forbindelse med Århus Kommunehospitals markante højhus ved Nørrebrogade og Trøjborgvej, og drives i et samarbejde mellem det offentlige og private erhvervsvirksomheder.
DNC er opført af Region Midtjylland i samarbejde med Aarhus Universitet. Formålet er at styrke udviklingen af ny viden og nye behandlinger til mennesker med hjernesygdomme. Det sker ved at bringe den lægelige og den basale forskning tæt sammen i ét integreret bygningskompleks.
DNC styrker udviklingen fra molekyle til ny behandling ved hurtig overførsel af biomedicinske forskningsresultater i tæt samspil med patienter og erhvervsliv i et samlet laboratoriemiljø præget af fysisk nærhed for alle involverede parter.
Forskerne i DNC er en del af forskningsnetværket NeuroCampus ved Aarhus Universitet. NeuroCampus består af forskere fra de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og humanistiske fakulteter, og forskningen integrerer forskning i hjernens normale funktioner og behandling af sygdomme i hjerne og nervebaner.
Der forskes bl.a. i kognition, psykiatriske sygdomme, hjerneskader, parkinsonisme, apopleksi, multipel sklerose, blindhed og døvhed.
”fortsættes…”
DNC er integreret i hospitalets arkitektur som et transparent, moderne hus, og udgør samlet 5958 m2. DNC rummer et stort skanner- og cyklotronområde under jordniveau, som fremtræder lyst og venligt takket være lysgårde, ovenlys og grønne områder. På 1. sal ligger kantinen med direkte udgang til et stort udeareal og Palle Juul-Jensen Auditoriet med 135 pladser. På de øvre etager findes laboratorier og kontorer for forskere og læger samt kontorfaciliteter for billedforskere fra CFIN og PET-centret.
Anlægget er udsmykket af kunstnerne Benny Dröscher, Ferdinand Ahm Krag og Bjørn Poulsen, sidstnævnte har i kantinen installeret det farvestærke høj-relief ”Univers”.
Det er arkitektfirmaet C. F. Møller og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, der har tegnet DNC, samt i samarbejde med Kuben har fungeret som bygherrerådgivere. Projektet er efterfølgende udbudt i delvis totalentreprise.
tøtte