Nyt kollegium i AarhusI august 2012 vil i alt 159 nye lejligheder stå kl

Nyt kollegium i Aarhus

Studerende skal bo i første parket til vandet

Grundstenen til et nyt kollegium på De Bynære Havnearealer i Aarhus bliver lagt i dag (15.december 2010) kl. 13.00. I alt 159 klimavenlige ungdomsboliger skal bygges i et 12-etagers højhus med udsigt over vand og skov. Byens uddannelsesinstitutioner er nu aktivt gået ind i kampen for at skaffe attraktive boliger til studerende.

Det er Ingeniørhøjskolen i Aarhus og Aarhus Maskinmesterskole, der med stiftelsen af den nye forening, Teknisk Kollegium II, står bag det nyeste skud på stammen af byggerier på havnefronten i Aarhus.

I august 2012 vil i alt 159 nye lejligheder stå klar til århusianske studerende, og med en husleje på cirka 3.000 kr. bliver der rift om boligerne. Det forudsiger Keld Laursen, som er formand for foreningen Teknisk Kollegium II. Han er desuden prorektor ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

- Vi kan ikke klare os med de nuværende rammer. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan få flere boliger, der matcher de studerendes efterspørgsel. Her er der tale om en fantastisk beliggenhed og en yderst rimelig husleje. Jeg er slet ikke i tvivl om, at lejlighederne bliver populære, siger Keld Laursen.

”fortsætter…”

- Det er usædvanligt, at uddannelsesinstitutioner går aktivt ind i opførslen af nye

ungdomsboliger. Men det er nødvendigt at tænke i nye samarbejdsformer, mener Keld Laursen.

- Som uddannelsesinstitutioner har vi et medansvar for at bidrage med boliger til byens unge. I de seneste år har vi oplevet en rekordhøj vækst i optaget af nye studerende, og denne vækst er blandt andet betinget af, at Aarhus er en attraktiv studieby. Hvis vi ønsker, at tendensen skal fortsætte, er vi nødt til også at interessere os for studieboligmarkedet, siger han.

Ifølge en analyse fra Aarhus Kommune vil antallet af studerende vokse med 20.000 frem til 2028. Det svarer til en stigning på 50 pct.

De nye ungdomsboliger på havnen kommer til at ligge i geografisk tilknytning til Navitas, som er Aarhus nye centrum for energi, innovation og uddannelse. Her flytter 2.300 studerende, forskere, undervisere og iværksættere ind i 2014.

- Vi ønsker at skabe et internationalt førende videnmiljø, og det er klart, at vi også må gøre en aktiv indsats for at skaffe attraktive boliger til vores studerende, siger Keld Laursen.

Højhuset opnår klassifikation som lavenergiklasse 2015. Det betyder, at bygningen vil få et ekstremt lavt energiforbrug.

tøtte

15/12 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød