Nyt liv i nedlagte skolebygningerDragør Kommune har bl.a. disse skolebygninger på

Nyt liv i nedlagte skolebygninger

Spændende muligheder i nedlagte skolebygninger

Ifølge en optælling foretaget af Fagbladet Folkeskolen står hele 82 danske folkeskoler til lukning efter sommerferien. 136 skoler skal lægges sammen på 60 adresser, mens andre får fælles ledelse. I alt 246 skoler bliver dermed berørt af den kommunale sparekur.

De sidste ti år er der blevet 161 færre folkeskoler i Danmark. Der tyndes for alvor ud blandt skolerne i år, og det betyder, at mange skoleejendomme vil stå tomme om få måneder.

Nogle kommuner har allerede igangsat en salgsproces, mens andre først er ved at undersøge, om bygningerne kan anvendes til andre kommunale formål. Uanset hvad kommunerne vælger, kan det betale sig at overveje mulighederne grundigt, så man får det maksimale ud af ejendommene.

- Finanskrisen og budgetstramningerne tvinger kommunerne til at lave strukturelle forandringer og kigge deres ejendomsporteføljer dybt i øjnene. De nedlagte skoler er ofte gode bygninger, som nærmest kan anvendes til alle formål, siger adm. direktør Gitte Andersen fra SIGNAL Arkitekter, der har stor erfaring i genanvendelse af gamle bygninger.

Hun tilføjer, at selv om skolen står tom, har man stadig driftsudgifterne til ejendommen, så derfor er det næsten ”gratis” at bruge ejendommen til andre kommunale formål.

”fortsætter…”

Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech har ejendomsmægler Hans C. Nielsen skrevet et brev til en lang række borgmestre i de kommuner, hvor skolelukninger er en realitet. Det er tilfældet i hver anden danske kommune, så derfor er der mange steder brug for rådgivning.

- Kommunerne kan forbedre deres udbud og salgsproces betydeligt ved på forhånd grundigt at overveje alle anvendelsesmuligheder for skolebygningerne, siger Hans C. Nielsen.

Kommuner er ikke nødvendigvis eksperter i at sælge ejendomme, så det kan i de fleste tilfælde betale sig at alliere sig med professionelle erhvervsmæglere, så alle værdierne kommer frem i lyset.

- Det er meget vigtigt, at kommunerne optimerer salgs- eller udlejningsprocessen, da man ellers risikerer at gå glip af nogle spændende muligheder – og at man i den sidste ende måske også går glip af ganske betydelige indtægter til kommunekassen, siger Hans C. Nielsen.

Han påpeger, at de mange skolenedlæggelser sandsynligvis primært er sket med sigte på at reducere personaleudgifterne, men at der også er et stort potentiale i de nedlagte skoleejendomme.

- Der kan være store ekstra gevinster i at optimere anvendelsen af de kommunale ejendomme. Her kan vi gå ind og rådgive kommunerne, uden dermed at blande os i den lokale debat om skolelukninger.

Vi holder os til det, vi er gode til. Og vi er rigtig gode til at få det bedste ud af erhvervsejendomme. Det gælder også kommunale ejendomme, siger Hans C. Nielsen.

Muligheder og værdi

EDC Erhverv Poul Erik Bech har med sit brede lokalkendskab og den dybe ejendomsmæglerfaglige viden et godt grundlag for at kunne rådgive kommunerne, også når det gælder salg af kommunalt ejede ejendomme efter reglerne om offentligt udbud.

- Vi tilbyder den enkelte kommune at holde et – gerne fortroligt - møde, hvor vi sammen ser på den eller de skolebygninger eller andre kommunale ejendomme, det overvejes eller måske allerede er besluttet at sælge, siger Hans C. Nielsen.

Efterfølgende kan EDC Erhverv Poul Erik Bech udarbejde en rapport med beskrivelse af ejendommenes alternative anvendelsesmuligheder og markedsværdi.

- Der er ofte mange spændende muligheder, som kommunen kan overveje. De nedlagte skoleejendomme kan nogle steder med fordel nedrives, hvis de er i meget dårlig stand, eller hvis beliggenheden er særligt velegnet til formål, som de eksisterende bygninger ikke kan honorere. Kommunerne skal huske, at de som lokalplanmyndighed selv kan udstikke nye regler for områdets anvendelse. Der kan måske opføres attraktive boliger eller kontorejendomme på grunden, siger Hans C. Nielsen.

Nye anvendelsesmuligheder

Kommunen kan naturligvis vælge at sælge eller udleje bygningerne, som de forefindes, men ofte kan det betale sig at overveje mere kreative løsninger.

Måske kunne ejendommen indrettes til privathospital, lægehus eller sundhedshus med flere funktioner, herunder lægepraksis, speciallæge, tandlæge, fysioterapi, massage, psykolog, psykoterapi, parterapi, familieterapi osv.

Eller man kunne omdanne bygningen til kontor og/eller kontorhotel. Nogle steder vil det være muligt at indrette kursuscenter/konferencecenter i skolebygningen.

Andre muligheder for ny anvendelse er beskæftigelsescenter, boliger, hotel, motions-/fitnesscenter, detailhandel, almindelig og/eller pladskrævende detail, privatskole, Rudolf Steiner, lilleskole, fest-/eventcenter, danseinstitut eller opdeling i erhvervsejerlejligheder til flere forskellige anvendelser.

Et godt eksempel er den gamle Sct. Jacobi Skole i Varde, som lå midt i byen ved Sankt Jacobi Kirke. Medio 2007 blev skolen lukket efter 151 år. Dele af den gamle skole blev nedrevet, og hele Sct. Jacobi området er siden blevet omdannet til et kulturelt bycentrum med både beboelse og erhverv. Arkitekter og kunstnere har spillet en vigtig rolle i omdannelsen af det gamle skole- og byområde.

Perfekt til iværksætteri

Ifølge Gitte Andersen fra SIGNAL Arkitekter ville det være optimalt for kommunerne at indgå et samarbejde med en developer med henblik på at projektudvikle de tomme skolebygninger.

- Men det er der ikke et marked for på grund af finanskrisen, så derfor må kommunerne enten vælge at sælge de gamle skolebygninger eller finde anden anvendelse til dem. På lang sigt vil man nok se en del salg og projektudvikling, men på kort sigt vil kommunerne nok koncentrere sig om andre anvendelsesmuligheder, mener Gitte Andersen.

- Jeg tror, man vil se mange skoler blive konverteret til ældreboliger, kollegier og så videre. Kommunerne bør se på, hvilke servicetilbud der mangler lokaler til. Mange skoler vil med fordel kunne genanvendes som rugemiljøer for små og mellemstore iværksættervirksomheder. Man kan også arbejde med klynger, hvor flere virksomheder inden for samme branche kommer under samme tag.

Dragør sælger to skoleejendommea

Lige nu har EDC Erhverv to skoleejendomme til salg på vegne af Dragør Kommune. Skolerne er endnu i drift, men nedlægges efter sommerferien.

Den ene ejendom ligger på Vierdiget 2 i Dragør og har en meget attraktiv beliggenhed kun få meter fra vandet. Det er en ejendom med meget store projekt/udviklingsmuligheder.

Den anden ejendom er ligger på Vestgrønningen 5, 2791 Dragør, attraktivt placeret i den gamle by tæt på havnen og vandet. Igen en ejendom med gode projekt/udviklingsmuligheder.

tøtte

12/4 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød