Nyt produkt til isolering af hulmure
Papiruld Danmark har netop lanceret et nyt og spændende produkt, Papiruld Hulmur, til anvendelse i tunge ydervægge
Med det nye produkt, Papiruld Hulmur, fra Papiruld Danmark har man blandt andet justeret længden af cellulosefibre for dermed at få et lettere materiale, der komprimeres bedre og dermed pakker sig tættere omkring revner og sprækker.
Det betyder færre indblæsningshuller for at udføre arbejdet og dermed også færre ar på husets facade.
Husejeren opnår dermed en endnu bedre isolering, som medfører en større energibesparelse og dermed en lavere varmeregning.
Med en specialudviklet recept samt anvendelsen af ny produktionsteknologi har Papiruld Danmark store forventninger til det nye produkt, der er udviklet til anvendelse i tunge ydervægge.
- kj