Nyt stort svømmeland bygges som OPP-projektIkke mindre end 8000 kvm kommer svømmelandet til a

Nyt stort svømmeland bygges som OPP-projekt

Randers Kommune har netop indgået en aftale med Arbejdernes Landsbank, LR-kredit og Gribskov Gruppen om et 8000 kvadratmeter stort svømmeland

Svømmelandet benævnes af samarbedspartnerne som det første og største offentlig-private partnerskab, OPP, inden for kultur- og fritidsområdet i Danmark.

Der bliver tale i alt om 8.000 kvm med både 50 meter bassin til konkurrencesvømmere og motionister, et separat morskabsområde med to vandrutsjebaner og andre legeredskaber, varmtvandsbassin til genoptræning, stort wellnessområde og udendørs gårdhave med spabade, sauna, og direkte adgang fra svømmebadet.

Der vil i hele projektet være fokus på optimale forhold for handicappede.

Det er Gribskov Gruppen, der opfører byggeriet. Arbejdernes Landsbank og LR-kredit vil sammen investere de 214 millioner, som svømmebadet koster at opføre.

Fortsættes..

Herefter indgås en 30-årig kontrakt, hvor kommunen køber en råderet over det nye svømmebad. Imens andre dele af badet bliver drevet på kommerciel basis.

- Aftalen sikrer, at vi nu får en super god afløser for vores 40 år gamle svømmebad, der i øvrigt er nedslidt. Vi har samtidig fået forhandlet en god aftale på plads, som sikrer os de bedste vilkår og de bedste driftsbetingelser. Da aftalen er den første af sin art i Danmark, har det været et langt og til tider kompliceret forløb at få aftalen på plads. Nu er vi kommet i mål, og alle parter er indstillet på at komme hurtigt i gang med selve opførelsen. Sådan at der om tre år vil stå et supermoderne svømmeland her i kommunen, udtaler borgmester Henning Jensen Nyhuus.

Et bæredygtigt projekt

Hidtil har kun ganske få kommuner benyttet sig af offentligt privat partnerskab, OPP. Samarbejdet er kendetegnet ved at opførelse og drift tænkes sammen, sådan som det for eksempel er set ved opførelse af Storebæltsbroen.

- Den klare fordel ved at indgå et sådant samarbejde er, at vi som kommune ikke skal finde 214 mio. kroner til anlægget - men så at sige kan leje os ind for 11,5 mio. kroner årligt. Det skal holdes op mod, at vi i dag betaler 6,5 mio. kroner årligt for det eksisterende og nedslidte svømmebad. Og kommunen skal altså ikke have yderligere penge op af lommen, før vi skal betale for brugen af det nye svømmeland, siger Henning Jensen Nyhuus.

Hos Arbejdernes Landsbank er der også stor glæde over, at aftalen er kommet i hus. Den lokale filialdirektør i Randers, Lars Møller, er en af de bankfolk, som har været involveret i forhandlingerne.

- Som lokal mand er jeg utrolig stolt over, at banken er med i et sådant projekt. Randers får nu et utroligt attraktivt svømmeland, som tilgodeser både børnefamilier, unge, handicappede, motionister og elite. Men samtidig vil det tiltrække folk fra nær og fjern, hvilket vil blive et aktiv for byen erhvervsliv. Som bank er det vigtigt at støtte op om gode projekter, når vi kan se, at de både er bæredygtige og økonomisk sunde, siger Lars Møller.

Byggeriet ventes at gå i gang umiddelbart efter, at projektet har været forelagt og godkendt af det samlede byråd. Her kommer svømmelandet på dagsordenen den 21. maj 2012. Og det forventes at stå færdigt i forsommeren 2014

-tibu

11/5 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød