Omfattende kvalitetssikring af materielletFremover hedder konkurrenceparametrene kvalitet og

Omfattende kvalitetssikring af materiellet

Nutidens byggeprojekter kræver kvalitet og service. Det gælder også i leverandørleddet, mener man hos GSV materialudlejning

På de større byggeprojekter ser man i dag, at der stilles skærpede krav til leverandører – også i selve udbudsmaterialet, og ifølge administrerende direktør Dan Protin, så kommer fremtidens vigtigste konkurrenceparametre til at være kvalitet og service.

GSV Materieludlejning har derfor gennem længere tid arbejdet med at udvikle og afprøve en komplet kvalitetssikringsordning, der på sigt skal dække alle virksomhedens arbejdsprocesser. Efter en toårig udviklingsperiode vil systemet blive fuldt ud implementeret i løbet af 2011.

- Jeg oplever, at der i dag bliver stillet højere og mere specifikke krav til materiellet, og her spiller dokumentation en stor rolle. Som ét af de førende udlejningsfirmaer i Danmark må vi hele tiden udvikle os i forhold til markedet, og vi prøver med vores kvalitetsarbejde at være på forkant i forhold til resten af branchen.

Et proaktivt kvalitetssystem

For GSV skal kvalitetsikringsordningen være kundernes garanti for, at materiellet er af høj kvalitet, sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at der er taget højde for beskyttelse af miljøet. Dan Protin fortæller:

Fortsættes .... - Det er et langt sejt træk at få gennemført nye rutiner i en større virksomhed. Men vi ønsker at være bevidste om hvad, vi kan gøre bedre, og derfor fokuserer vi meget på interne sikkerheds- og arbejdsprocedure, så vi på den måde kan forebygge frem for at reagere – så vi hele tiden tænker fremad og forbedrer os. Det kræver til gengæld, at vores medarbejdere skal tænke anderledes – de skal rapportere afvigelser, og tage dialogen med kunderne, for kun på den måde kan vi lære af vores fejl og blive en endnu bedre materieludlejer. Vi har i GSV kørt med afvigelsesrapporter siden april 2009, og i den periode har vi præsteret at halvere vores fejlprocent i forhold til før kvalitetssikringsordningen, men vi stopper ikke her – vi skal blive endnu bedre.

En ny tid med nye udfordringer

Efter to år med blodrøde tal på bundlinjen, har GSV gennemført en række tiltag for at tilpasse sig det nuværende marked. Kvalitetssikringsordningen er blot ét eksempel på, at man kan bruge krisetider til at styrke sin virksomhed.

- For halvandet år siden trimmede vi virksomheden, så vi er i stand til at tjene penge i det nuværende marked. Det nytter ikke at vente på, at de gode tider skal komme tilbage, og derfor ryddede vi op i vores organisation og satte fokus på områder hvor vi kunne optimere. Her var logistikken bl.a. et område, vi arbejde med, således at vi nu flytter al materiel om natten, så det står klart på byggepladsen næste morgen. Derudover styrkede vi også vores salgsorganisation under krisen, så vi kan komme mere ud til vores kunder og få input. Denne satsning har været en stor succes – vi er kommet tættere på kunderne og set i bakspejlet burde vi have gjort det for længe siden, siger Dan Protin.

- mir

14/2 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød