Ovenlys til tops i Århus
En leverance ovenlys fra lollandske Primalux til Grundfos kollegiet i Århus var specielt af flere grunde
Ovenlysproducenten Primalux fra Toreby på Lolland, har netop afsluttet leverancen af et specielt ovenlys til Sjælsø Gruppen på Grundfos kollegiet i Århus. Ovenlyset er specielt af flere grunde.
Dels er det stort – på størrelse med et mindre hus, 7 x 9 meter og 4 meter højt med en samlet vægt 6 tons. Dernæst er det måden, det er leveret på. Komponenterne blev bygget på fabrikken i Toreby på Lolland, kørt til Århus og samlet på jorden, hvorefter den samlede konstruktion blev hejst på plads på toppen af bygningen. Og endelig er placeringen 38 meter over jorden med frit udsyn over Århus og Egå-bugten også lidt ud over det sædvanlige.
Fortsættes ...- Leveringen og montagen af ovenlyset er for-løbet helt efter planen på trods af årstiden. Ovenlyset blev leveret på nordhavnen i Århus i uge 7 og samlet af vores montører i løbet af ugen. Arbejdet foregik samtidig med at Sjælsø’s entreprenører klargjorde toppen af bygningen til montagen. Vejrudsigten for mandag i uge 8, så god ud, så det blev dagen hvor ovenlyset blev hejst 38 meter til vejrs og fastgjort samme dag, fortæller Michael Saunte fra Primalux.
Bygherren Sjælsø Gruppen har da også været ganske tilfreds med leveringen af det speciele ovenlys.
- jeg vurderer, at det at vi har kunne få leveret og monteret ovenlyset, samtidig med at toppen af byg-ningen er blevet færdiggjort, har sparet os for ca. 2 uger og reduceret omkostninger-ne til sikkerhed, koordinering med andre entreprenører, kranarbejde, vejrlig osv. Det at få leveret færdig og montageklare komponenter til byggepladsen ”just in time”, er afgørende for logistikken og økonomien på et moderne og effektivt byggeri, siger projektleder Dan Korsholm Mouritsen, fra Sjælsø Gruppen.
- mir