Passiv-kontorhus i ÅrhusC.F. Møller og Alectia arbejder med enegidesign so

Passiv-kontorhus i Århus

Århus Kommune går i spidsen med bæredygtighed med opførelsen af et passiv-kontorhus til den kommunale tekniske forvaltning

Århus vil være CO2 neutral i 2030. Det er et mål, der kræver planlægning og nytænkning allerede på nuværende tidspunkt. Derfor har byen også store ambitioner med sine nye såvel som gamle huse.

Kommunens tekniske forvaltning, der har til huse ved Turbinehallen, Kalkværksvej, har behov for at udvide, og Arkitektfirmaet C. F. Møller tegner p.t. en tilbygning i form af et nyt passiv-kontorhus til forvaltningen.

Bygningen er en udvidelse af den eksisterende kontorbygning, som er placeret i det nye udviklingsområde mellem Havnen, Spanien og den netop færdiggjorte bro, der løfter togene hen over Spanien og det gamle Midtkraftareal.

Bygningen vil med sin placering tæt ved den nye bro stå som et markant billede på energiarkitektur, et tydeligt landmark i det nye bybillede.

”fortsættes…”

Bygningens 6 etager + tekniketage er i sin udformning tilstræbt slank i forskydningerne i gavlene mod hhv. havnebassinet og byen. Det fritstående elevatortårn markerer hovedindgangen.

Facadeudtrykket langs broen afspejler husets energiarkitektur. Det særlige solcelle- og SolarWall facadesystem skaber et levende samspil mellem de himmelvendte paneler og glasfelter samt solvæggenes integration i naturstensfacaderne.

Med udgangspunkt i krav til udformning af den gode arbejdsplads har der i planlægningen været lagt stor vægt på indeklimaet og energiforbruget.

Arkitektfirmaet C. F. Møller har i samarbejde med ingeniørfirmaet Alectia arbejdet med energidesign som et helhedsbegreb, der indeholder en høj grad af energirigtige løsninger.

For at opnå skyggevirkninger i sydfacadens opbygning er vinduerne trukket tilbage og den integrerede ”kasketskygge” producerer solcellestrøm til huset. Et hjørne af huset er udformet som en løftet solvæg, hvor luften indtages for neden og bliver opvarmet før den trækkes ind til teknikrummet øverst. Vacuumisolering samt faseskiftende, energiakkumulerende materialer indgår ligeledes i energidesignet og planlægningen.

Århus Kommunes energikriterier har været et ønske om at reducere energiforbruget til opvarmning til passivhusniveau 15 kWh/m² pr. år.

Lufttætheden i facadekonstruktionerne er 0,6 h-1, hvilket svarer til et dobbelt så tæt hus som de danske normer normalt kræver. Dette medvirker til at sikre, at varmen forbliver højt udnyttet og ikke tabes gennem utætheder i facaden.

Byggeriet skal stå færdigt ultimo 2010.

tøtte

1/5 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød