Pon godkendt til Huss partikelfiltre

Pon godkendt til Huss partikelfiltre

Pon Equipment A/S er blevet godkendt af en af verdens førende leverandører af partikelfiltre, Huss Umwelttechnik GmbH, til at eftermontere og servicere partikelfiltre

Ved stadigt flere udbud af anlægsarbejder bliver der stillet krav om, at samtlige maskiner med dieselmotorer over 75 kW har monteret partikelfiltre. Det er bl.a. tilfældet ved byggeriet af Metro Cityring og Nordhavnsbyggeriet i København, og det bliver sandsynligvis også tilfældet ved anlæg af Femern-forbindelsen.

Derfor har Pon Equipment indgået en aftale med den førende leverandør af partikelfiltre til bygge- og anlægsmaskiner, Huss Group om at blive godkendt til at montere og servicere partikelfiltre fra firmaet.

Aftalen betyder, at Pon Equipment allerede har monteret partikelfiltre på nogle af de store boremaskiner og kraner, der er ved at gå i gang med metrobyggeriet.

- Vi forventer, at mange forskellige typer maskiner skal have eftermonteret partikelfiltre lige fra kompressorer og pumper til almindelige entreprenørmaskiner og til de store specialmaskiner, fortæller servicekonsulent Henrik Steen fra Pon Equipment.

- Aftalen med Huss Group betyder ud over godkendelsen til at montere og servicere også, at vi er lagerførende i filtre og reservedele til de forskellige typer filtre, som leveres både til kørende og stationært materiel.

- Indenfor maskiner til anlægssektoren arbejder vi primært med MK-filtre, som har efterbrænder og dermed renser sig selv og ikke kræver en bestemt udstødningstemperatur, og så MD-filtrene, som er et såkaldt gennemstrømningsfilter, der egner sig til maskiner, der kører ved et konstant højt omdrejningstal og dermed har en relativt høj udstødningstemperatur, en god del af arbejdstiden, fortæller Henrik Steen.

Fortsættes ...

- Når vi har indgået aftalen med Huss Group, hænger det sammen med, at deres produkter lever godt op til den kvalitet, som vi arbejder med indenfor Caterpillar. Vi ser et stort potentiale på området indenfor de næste år, men de fleste nye maskiner har i dag fabriksmonterede partikelfiltre, så på et tidspunkt bliver det primært en serviceopgave for os, siger Henrik Steen.

GSV Materieludlejning A/S er ét af de firmaer, der har fået monteret partikelfiltre på nogle af deres anlægsmaskiner.

- Når partikelfiltre er et bygherrekrav ved eksempelvis metro- og Nordhavnsbyggeriet, og vi har kunder, der arbejder på disse projekter, så skal vore maskiner selvfølgelig også leve op til kravene. Derfor har vi bl.a. fået eftermonteret filtre på læssemaskiner og gravemaskiner, siger adm. direktør Dan Protin, GSV Materieludlejning.

- For os gælder det om at kunne levere, hvad kunderne skal bruge, og så ser jeg i øvrigt også partikelfiltre som en del af en fremtidssikring af maskinerne. Miljøkravene vil kun blive strengere og strengere i fremtiden, og det skal vi kunne leve op til, siger Dan Protin.

Huss er et tysk firma med en historie tilbage til 1920. I dag er Huss Group verdensomspændende leverandør af filterløsninger med hovedafdeling nær Nürnberg og datterselskaber i USA og England.

- mir

3/5 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød