Rådgivere udpeget til nyt dansk ferieresortDayz Kildedal er ikke tegnet endnu. Her ses Dayz R

Rådgivere udpeget til nyt dansk ferieresort

Det nye ferieresort Dayz Kildedal skal formes og styres af hhv. Arkitekthuset A/S og rådgivningsfirmaet Grue + Kirkgaard

Feriecenterkoncernen Dayz Resort tager nu næste skridt i realiseringen af Nordeuropas største ferieresort, Dayz Kildedal, der skal placeres nord for Kildedal Station i Måløv kun 20 km nordvest for Københavns centrum. Således blev rådgivningsfirmaet Grue + Kirkgaard fra Holstebro i går udpeget som hovedrådgiver på det ca. fire mia. kr. dyre projekt, mens Arkitekthuset fra Silkeborg skal stå for at forme projektet i harmoni med det omgivende morænelandskab.

- Det bliver på mange måder et enestående byggeri i et unikt naturområde, hvor vi lægger vægt på kvalitet og miljøvenlige løsninger. Vi har sat overliggeren højt, og det giver en række udfordringer at opfylde vores høje ambitioner - ikke mindst på energiområdet. Derfor har vi nøje udvalgt en hovedrådgiver, der har de rigtige kompetencer og erfaringer fra andre projekter med ferieresorts, fortæller koncerndirektør i Dayz Resorts, Martin Dyrholm.

Energivenligt og CO2-neutralt

Det nye oplevelses- og ferieresort, Dayz Kildedal, vil komme til at indeholde ca. 1600 ferieboliger á 50-120 m2 i tæt-lav bebyggelse med i alt ca. 10.000 sengepladser. Centerbygningen på 35.000 m2 vil indeholde bl.a. aquadome og sundheds- og wellnessfaciliteter.

Planen er at opføre et byggeri, der har et lavt energiforbrug, er CO2-neutral i drift og med vægten lagt på bæredygtighed i aktiviteterne. Hele området projekteres til et minimum af bilkørsel for gæsterne. F.eks. vil der være permanent shuttlebus til og fra Kildedal St.

- Energioptimering bliver et nøgleord for projekteringen af det nye ressort, der lægges an på CO2-neutral drift. Det er en udfordring, vi kan lide, og vi kommer til at inddrage den allernyeste teknologi og tænke komplet energistyring ind i alle byggeriets facetter, lover direktør Mogens Kirkgaard fra Grue + Kirkgaard.

Næste fase for Dayz Kildedal bliver udarbejdelsen af detaillokalplaner med konkret udmøntning af rammelokalplanen, der udstikker de overordnede rammer for projektet. Detaillokalplanen forventes at ligge klar omkring sommeren 2012, mens den overordnede tidsplan opererer med første spadestik for resortet i starten af 2013.

-los

9/12 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød