Rammeaftale om miljøopgaver for Forsvaret
Niras indgår 2-årig aftale med Forsvaret om en lang række miljøopgaver
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og ingeniørfirmaet Niras A/S har indgået to rammeaftaler om miljøopgaver.Den ene aftale dækker Danmark samt forsvarets lejre og baser i udlandet, mens den anden omfatter arbejde i Grønland og på Færøerne. Rammeaftalerne strækker sig over de næste to år med mulighed for forlængelse to gange med varighed af et år – dvs. i alt fire år – og har en samlet omsætning på op til 80 mio. kr.
- Opgaverne er mangeartede og spændende, siger Uffe Storm Boe, NIRAS’ Miljø Division.
Opgaverne omfatter jord- og grundvandsforurening, herunder miljøhistoriske redegørelser, forureningsundersøgelser, risikovurderinger, monitorering af grundvandsforureninger, afværgeforanstaltninger med mere. Derudover er der opgaver inden for miljøgodkendelser, indsatsplaner, vandforsyning, affald, spildevand og miljøledelse.
tøtte