Rejsegilde på fremtidens svinestaldStalden er præget af lette himmelstræbende tagflad

Rejsegilde på fremtidens svinestald

Rejsegilde-kransen hejses i dag på det første af i alt seks nye typer landsbrugsbyggeri

I dag er der rejsegilde på Palle Joest Andersens svinestald i Sindal ved Hjørring.

Og der er god grund til at markere dagen: Den første af to stalde er rejst og beklædt og stålspærene på stald 2 er oppe i det projekt, som også er det første ud af seks eksempler på nye typer af landbrugsbyggerier i Realdanias kampagne ”Fremtidens Landbrugsbyggeri”.

Palle Joest Andersens nye landbrugsbyggeri indeholder store forbedringer inden for arbejdsvelfærd, dyrevelfærd og miljø i forhold til traditionelle anlæg.

Med projektet bygges et nyt og anderledes staldanlæg ved siden af og i sammenhæng med det eksisterende anlæg i den traditionelle Vendsysselgaard.

I projektet er også en renovering af den eksisterende løsdriftsstald, der ombygges til poltestald. Ligeledes bygges der mellembygninger, som forbinder de nye stalde med det eksisterende staldanlæg.

”fortsættes…

Konsortiet bag det nye staldbyggeri (Bygningskontoret NORD, LandboNord og totalentreprenør Arne Andersen Vrå A/S) har udarbejdet et projekt, som byder på nytænkning i forhold til bl.a. præfabrikerede gulvelementer, der på lidt længere sigt vil være med til at nedbringe omkostningerne og vedligeholdelse af byggeriet samt loftkassetter, der muliggør lysbånd.

Derudover er anlægget konstrueret sådan, at det i princippet vil være åbent for besøgende døgnets 24 timer, hvor det vil være muligt at få indblik i moderne svineproduktion fra et besøgsrum med gangbro ind i staldanlægget.

Stalden er præget af lette himmelstræbende tagflader, som elegant lander på en base af hvid beton. Tagfladen brydes og åbnes til den store himmel over Vendsyssel af lange gennemgående lysbånd.

Anlægget vender ind imod det eksisterende byggeri, og bygningen fremstår derfor ikke så stærkt i landskabet. Samtidig er de to nye staldbygninger i udtryk, form, farve og materiale flot tilpasset det eksisterende byggeri, og på den måde bliver Palle Joest Andersens bedrift også et vellykket eksempel på, hvorledes fremtidens landbrugsbyggeri kan forholde sig positivt til det eksisterende - og dermed hvorledes en ældre, traditionel og flot bedrift kan udvides til en moderne svineproduktion, uden at de nye tilbygninger virker som planløst knopskydderi.

Svinestalden forventes klar til at blive taget i brug den 1. april 2009.

Erik Rykind-Bjarke, projektleder i Realdania, forklarer, at svinestalden er et interessant bud på et moderne svinelandbrug, der med sine store lyse rum giver høj dyrevelfærd og et godt arbejdsmiljø.

- Byggeriet er et fint eksempel på indpasning af nye bygningstyper i et eksisterende anlæg. At projektet også indeholder besøgsfaciliteter er et fint bud på, hvorledes der kan skabes dialog mellem det moderne landbrug og det omgivende samfund baseret på konkrete oplevelser af en moderne svineproduktion, siger Erik Rykind-Bjarke,

Flere projekter

Kampagnen Fremtidens Landbrugsbyggeri sætter fokus på at højne kvaliteten i fremtidens landbrugsbygninger, så de både kan være effektive, fleksible og miljørigtige.

Byggeprojekterne er: et malkekvægbrug ved Aars, et større svinebrug ved Lemvig, et plantebrug ved Veksø Sjælland, Palle Joest Andersens svinebrug ved Hjørring, et svinebrug på bar mark ved Galten, og et malkekvægbrug ved Odder.

13 konsortier bestående af agronomer, arkitekter, landskabsarkitekter, entreprenører og ingeniører har givet i alt 18 bud på de nye bygninger hos de 6 landmænd, og man er nu i gang med at gennemføre byggerierne. De fleste af byggerierne forventes at stå færdige i løbet af 2009.

Cowi er rådgivere på projektet og Realdania har afsat 80 mio. kr. til kampagnen.

tøtte

5/12 2008
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød