Rekordregnskab fra E.Pihl & Søn A.S.
Omsætningsrekord på 6,5 mia. kr. og tilfredsstillende indtjening trods islandske tab. Eksportandelen er øget til 57 pct.
Med en omsætning i 2008 på 6,5 mia. kr., har entreprenørkoncernen E.Pihl & Søn A.S. præsteret den største omsætning i koncernens 122-årigehistorie. Det deraf frembragte bruttoresultat på 312 mio. kr. betegnes ligeledes tilfredsstillende. Og det opnåede resultat af primær driften på 151 mio. er det bedste nogensinde.
Det har driftsmæssigt været et tilfredsstillende år, dog er regnskabeti væsentlig grad præget af den internationale finansuro, specielt i Island.
- Den alvorlige situation i Island præger i væsentlig grad vort samlede resultat gennem en stor negativ post under finansielle omkostninger; men vi noterer, at vores virksomhed i Island er sund. Vore nøgletal er derfor - med en enkelt undtagelse - tilfredsstillende og på niveau med tidligere, fremhæver selskabet i sin regnskabsmeddelelse.
”fortsættes…”Selskabet har øget eksportandelen i det forløbne år. I 2008 var selskabet aktive i 16 lande, fra Grønland til Zanzibar, og fra Sri Lanka til USA, og samlet set udgør eksportandelen 57pct., hvilket er en mindre forøgelse i forhold til tidligere - en tendens som forventes at i fortsætte i 2009.
- I Danmark har vi udført en række tilfredsstillende projekter, i stigende grad projekter, hvor vi deltager allerede fra de tidligste projektfaser. I denne sammenhæng indgår f.eks. det nye grønttorv ”Copenhagen Markets” i Høje-Taastrup og det første statslige OPP-projekt: Rigsarkivet, fremhæver selskabet.
- En af Pihls styrker er, at koncernen ikke er afhængig af et enkelt marked, og ordrebeholdningen er således tilfredsstillende og ganske lovende for 2009. I organisationen foregår en løbende tilpasning i forhold til de opgaver, vi får betroet, og vi forventer derfor ikke væsentlige organisationsændringer, hedder det fra E.Pihl & Søn A.S.
tøtte