Rekrutterings-succes i Bauhaus
Bauhaus har ansat 250 nye medarbejdere i en tid, hvor de fleste virksomheder ikke kan skaffe folk
Det kan lade sig gøre at ansætte folk i massevis, selvom arbejdsløsheden er rekordlav. Siden 2007 har Bauhaus ansat medarbejdere i tre nye varehuse i Randers, Herning og Hjørring og er nu også i fuld gang i Hillerød. Hvert sted havde behov for mindst 80 nye medarbejder i både ufaglærte, faglærte stillinger og lederpositioner.
- Det interessante er, at vi ikke har foretaget os noget usædvanligt. Vi har kun annonceret på Internettet og i lokalaviser, og alle stillinger er blevet besat inden åbningen af vores varehuse, siger personaleudviklingschef hos Bauhaus, Gitte Melgaard.
”fortsættes…”
- Succesen skyldes ikke, at lønnen er skyhøj, eller at medarbejderne forkæles med personalegoder, Bauhaus aflønner nemlig som branchen gør generelt, siger Gitte Melgaard. Hun mener, at det er arbejdspladsens fokus på det hele menneske, der har en stor betydning.
- Vores medarbejdere vægter det gode forhold til kollegaer, tæt samarbejde og tryghed i ansættelsen højt. De værdsætter de bløde værdier, og det bekræfter os i, at vores medarbejdere gerne vil tilbydes andet end attraktiv løn, siger Gitte Melgaard.
Personaleudviklingschef forklarer, at Bauhaushar etableret et system med handlingsplaner for alle medarbejdere, både dem som ønsker at gøre karriere og dem, som ønsker forblive i den nuværende stilling. Handlingsplanerne er med til at sætte fokus på den enkelte medarbejder, og der bliver taget hånd om individuelle ønsker til, hvordan arbejdsdagen skal skrues sammen. Bauhaus har også en politik om at afholde sygefraværssamtaler, hvor udgangspunktet er omsorg for medarbejderen.
- Alt i alt har vi opbygget en arbejdsplads med en god stemning. Vi kan se, at når vi søger nye medarbejdere, så er folk villige til at skifte fra et lignende job i en anden virksomhed blot for at komme hen et sted med et godt arbejdsmiljø. Det er det, som trækker folk til, og det forklarer egentlig også meget godt, hvorfor vi kan ansætte over 250 kompetente medarbejdere på så kort tid i en tid, hvor alle brancher savner arbejdskraft, mener Gitte Melgaard.
- tøtte