Årets læreplads er blevet kåret”Årets læreplads 2013” gik til tømrermester Svend Erik Sørensen, der i midten med diplomat er omringet af ansatte og repræsentanter fra Tradium. Foto: Jacob Lerche Fotografi.

Årets læreplads er blevet kåret

Tømrermester Svend Erik Sørensen i Knebel er kåret til årets læreplads af erhvervsskolen Tradium efter indstilling af tømrerlærling Chris Pedersen

Prisen som ”Årets Læreplads 2013” i erhvervsskolen Tradiums dækningsområde blev tirsdag modtaget af tømrermester Svend Erik Sørensen i Knebel på Mols.

- Tak for den flotte pris. Det er en cadeau og et tegn på, at vi gør det rigtige i forhold til vores lærlinge. Det giver liv at have med de unge at gøre, og det er dejligt at se dem udvikle sig. Dertil kommer, at Danmark har brug for dygtige, veluddannede håndværkere. Så vi vil fortsætte med at have lærlinge, sagde tømrermester Svend Erik Sørensen.

Indstillet af lærling
Det er Svend Erik Sørensens tømrerlærling, Chris Pedersen, der har indstillet sin mester til titlen som ”Årets Læreplads 2013”.  Chris Pedersen kom i lære hos Tømrermester Svend Erik Sørensen, fordi hans gamle læreplads løb tør for tømrerarbejde.

- Jeg havde ikke lavet noget tømrerarbejde i det gamle firma i cirka et halvt år. Og jeg følte lidt, at jeg var gået i stå. Nogen gange overvejede jeg da også at stoppe som tømrer i det gamle firma. Men efter et par samtaler fik jeg mit gamle firma til at tage kontakt til Svend Erik Sørensen, da jeg kun havde hørt godt om firmaet på Mols. Der blev taget kontakt, og jeg kom til samtale. Der skulle ikke mere end en enkelt samtale til, før jeg havde fået en ny lærerplads hos Svend Erik Sørensen, skriver Chris Pedersen i sin indstilling.

- Tømrermester Svend Erik Sørensen inddrager mig i projekterne, så det ikke kun er svendene, der får besked, mens vi lærlinge bare må arbejde uden rigtig at få noget at vide. Firmaet arrangerer fx fisketure og studieture for hele personalet. Det giver et bedre fællesskab. De holder fx også en årlig julefrokost i Tved forsamlingshus, hvor hele firmaet er samlet. Alt i alt gør firmaet meget for, at vi alle sammen bliver en del af et stort fællesskab, fortæller Chris Pedersen.

Fokus på sikkerhed
Tømrermester Svend Erik Sørensen går ifølge Chris Pedersen op i sikkerhed og sørger for, at de ansatte er i ”sikre hænder”, som lærlingen udtrykker det.

- De sørger for, at vi har ordenligt værktøj. Alle får en helt ny skruemaskine, stiksav og rundsav udleveret ved start i firma, og værktøjet er vores, så længe vi er i firmaet. Vi har en værktøjskonto så vi kan købe det værktøj, vi mangler. Vi får 300 kr. om måneden indsat på en konto, som vi så kan bruge på værktøj og meget mere. Vi kan altid låne firmats maskiner, da de har et helt snedkerværksted. Så der er stor mulighed for at lave lige det, man har brug for. Vi skal bare spørge først, siger en begejstret Chris Pedersen.

Tømrermester Svend Erik Sørensen har 25 ansatte og to-tre lærlinge i firmaet hele tiden. Den lokale prisvinder går nu videre til den nationale konkurrence, hvor ”Årets læreplads 2013” på landsplan bliver kåret af foreningen Danske Erhvervsskoler. Det sker 28. november i København.

- kj

13/11 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød