Rigtig lægte-længde første gang
Lindab Profil lancerer fleksibel teleskop-lægte, der overflødiggør opmåling og tilskæring, når indervæggen opbygges.
Lindab har netop lanceret et nyt lægtesystem, Lindab RdBX, der er hurtigt at montere fordi det blot skal klikkes sammen. Men systemet kan gøres endnu hurtigere at arbejde med, specielt i rum med skæve vinkler, ved at anvende en nyudviklet teleskoplægte i systemet.
Lægten trækkes ud til den ønskede længde, klikkes sammen på midten og kan herefter let og hurtigt kan monteres på plads. Den nye teleskop-lægte fås standard i længder på 1,5 meter og 1,8 meter, som kan række til loftshøjder på op til 3,3 meter.
I det Lindab RdBX-systemet er fordelen, at lægterne blot skal klikkes fast på lofts- og gulvskinnerne. Med tidligere kendte systemer har det været nødvendigt enten at skrue eller nitte lægterne fast, og det har derfor også været besværligt at flytte dem igen, når de først er monteret. Med Lindab RdBX skal de blot klikkes eller trykkes fast ved at bøje en lille stålplade på lægten. Det kræver ingen værktøj, og lægterne kan let flyttes igen og justeres helt på plads, oplyser Lindab.
- mir