Rockwool blev ”Årets Leverandør”
Trælasthandlerunionen–TUN uddelte for syvende gang prisen ”Årets Leverandør” på sit årsmøde i dag på Hotel Nyborg Strand.
Rockwool A/S kan det næste års tid smykke sig med titlen ”Årets Leverandør 2010”.
Årets Leverandør vælges blandt de 460 virksomheder, der er tilknyttet det digitale produktkatalog www.byggebasen.dk. Det internetbaserede produktdatabase er igennem årene blevet et uundværligt on-line værktøj for tømmerhandlerne og byggemarkederne i deres daglige arbejde med servicering og rådgivning af kunder.
Det er samtidig et unikt markedsføringsværktøj for producenter og leverandører af byggevarer, hvor de har mulighed for at præsentere alle oplysninger om deres produkter, herunder også fotos, vejledninger, sikkerhedsdatablade, information om opbevaring m.v.
- Netop Rockwool A/S har i det forløbne år været meget aktive med at indlægge produktinformationer, produktdata samt montagevejledninger og har på et år mere end tredoblet deres mængde af, i øvrigt meget fyldestgørende, katalogdata i ByggeBasen, fortalte TUN-formand Poul Erik Grønfeldt i motiveringen for at vælge isoleringsfirmaet som Årets Leverandør.
”fortsætter…”
- Med prisen ønsker TUN at påskønne den samarbejdsånd, der hver dag kommer til udtryk i ByggeBasen, hvor de bedste leverandører bidrager til vækst og udvikling i byggevarehandlen og i den byggebranche, de selv er en del af, lød det videre fra Poul Erik Grønfeldt.
Ud over klapsalver fra salen modtog salgschef Eilif Jensen fra Rockwool en bronzeskulptur, Vilde Hvaler, udført af Stiig Kalsing som det håndgribelige bevis på hæderen.
Sidste år var det Expandet Screw Anchors, der løb med prisen, og tidligere har Robert Nielsen I/S, BPB Gyproc A/S, UPM-Kymmene Wood A/S, Junckers Industrier A/S og Alfix A/S kunnet smykke sig med titlen.
tøtte