Rødovre klar til højhus-byggeriSky Village opbygges af fleksible bokse hængt op p

Rødovre klar til højhus-byggeri

Kommunen indleder forhandlinger med konsortiet bag planerne om 110 m højhus på Roskildevej/Avedøre Havnevej

Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune har netop besluttet at åbne for forhandlinger med konsortiet bag det meget markante og iøjnefaldende højhus, Sky Village, som er tænkt placeret på hjørnegrunden ved Roskildevej og Avedøre Havnevej.

Sky Village blev tænkt og tegnet af det hollandske arkitektfrma MVRDV i samarbejde med danske ADEPT. I starten af november måned 2008 blev de af en fagdommerkomite kåret som vindere af den indbudte arkitekt- og grundsalgskonkurrence om at få opført et markant arkitektonisk bygningsværk i Rødovre.

Med en kombination af bolig og erhverv og linjer direkte tilbage til de arkitektoniske bygningsværker Arne Jacobsen skabte i 50’érnes Rødovre, kan Sky Village blive et urbant, kreativt og mondænt sted i Rødovre.

- Kommunalpolitikerne i Rødovre har længe haft ambitioner om, at hvis der skulle bygges på hjørnet af Roskildevej og Avedøre Havnevej, så skulle det være et bygningsværk, der var et markant udtryk for vores tid – et ikon for hele området. Det blev sådan set slået fast allerede i kommuneplanen 2006 til 2018, forklarer Rødovres borgmester, Erik Nielsen.

”fortsættes…”- Kommunens andel i projektet er, at den ejer grunden og at kommunalbestyrelsen ønsker at sælge grunden til et konsortium, der kan og vil bygge højhuset.

Selvom vi har vægtet det kvalitetsmæssige aspekt først og økonomien i grundsalget i anden række, så skal prisen for grunden alt andet lige være den rigtige.

Det vil vi nu forhandle med konsortiet om og det kan der nemt gå et pænt stykke tid med, fastslår Erik Nielsen.

- Vi vil gerne have gang i en revitalisering af hele området i Rødovre Syd og vi mener, at det nye meget markante bygningsværk kan få en vigtig og positiv generator- eller katalysatoreffekt på den byudvikling vi skal i gang med.

Én ting er at boliger i Rødovre var kendt for smuk og enkel Arne Jacobsen-arkitektur i 50’érne og 60érne, men vi vil også være kendt for stærk arkitektur og visionær byudvikling i det 21. århundrede, understreger borgmesteren.

Haver i højden

Projektet Sky Village har åbne glasfacader og store grønne terrasser som ”haver i højden”. Huset løber omkring 110 meter i vejret og udover boliger bliver der også plads til erhverv og hotel. Sammensætningen af de tre elementer kan varieres uden at designet bliver ændret.

Bygningens koncept er et antal fleksible bokse stillet sammen efter behov og hængt op på en bærende kerne. Projektet er udformet så bygningen er snæver i bunden, bredest midt på og spidser til i toppen. Den snævre fod giver et stort og luftigt udeareal i bunden og bygningens takkede overflade er med til at diffusere vinden og dermed til at skabe et godt vindmiljø.

tøtte

25/2 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød