Rørproducent sparer 600.000 kWhDet gigantiske genvindingsanlæg sparer både energi

Rørproducent sparer 600.000 kWh

I løbet af de sidste tre år har rørproducenten Wavin målrettet arbejdet investeret i tiltag, der både sparer energi, penge og samtidigt højner arbejdsmiljøet.

I løbet af de sidste tre år har Wavin, der ligger i Hammel og er Danmarks største producent af rørsystemer i plast, målrettet arbejdet med investeringer og tiltag, der både sparer energi, penge og samtidigt højner arbejdsmiljøet.

- Som produktionsvirksomhed hilser vi altid ny teknologi velkommen, der kan være med til at mindske vores energiforbrug og ikke mindst hjælpe os med at spare penge og derigennem bl.a. skærpe vores konkurrenceevne, siger Per Madsen, mellemleder i vedligehold hos Wavin.

Genvindingsanlæg i XL

Wavin har fået hjælp af deres samarbejdspartner gennem mere end ti år – YIT, der er Danmarks førende installatør- og ventilationsvirksomhed til at få øje på de områder, hvor der kan spares på energien. Wavin fik lavet et eTjek, der indeholder et grundigt tjek af virksomhedens energiform.

Her bliver bygningen gennemgået fra A til Z – hvor også de mennesker, der bruger bygningen til daglig, bliver inddraget. Det resulterede bl.a. i et genvindingsanlæg i størrelse XL hos Wavin, der allerede nu – efter bare et halvt år – kan dokumentere økonomiske besparelser og ikke mindst en forbedring af indeklimaet.

- Med det nye genvindingsanlæg bruger vi den overskudsvarme, som vores produktionsanlæg genererer, til at mindske vores forbrug af naturgas til opvarmning af vores bygninger. Udover den markante reduktion af energiforbruget, mærker vi også en markant forbedring af indeklimaet, da vi ved hjælp af de nye tiltag bl.a. ikke længere oplever kuldeindfald. Desuden filtrerer det nye anlæg også udefrakommende skidt fra, som dermed ikke længere generer i produktionshallerne, siger Per Madsen.

Tjent hjem på tre år

Der har været tale om en investering på knap en mio. kr. for Wavin, og den vil være betalt tilbage i løbet af tre år. Allerede nu – et halvt år efter installationen – kan man se en markant reduktion af energiforbruget fra ca. 700.000 kw/h til 100.000 kw/h, hvilket kun bekræfter Wavin i deres investering.

Hos YIT siger projektleder og energirådgiver Claus Weber:

- Energibesparende investeringer behøver ikke være langvarige og komplicerede, men kan deles op i mindre stykker. Det betyder, at små og mellemstore virksomheder kan få hjælp til at afdække og implementere mulighederne for at optimere på energien, så man fremtidssikrer virksomheden uden at det vælter budgettet.’

Tilskud til gennemførelse

I Danmark er energiselskaberne pålagt at gennemføre energibesparelser. En del af disse besparelser kan realiseres ved at yde tilskud til virksomheders energioptimeringsprojekter. YIT hjælper virksomheder som Wavin med at afdække mulighederne for at søge tilskud til deres energiprojekter, ligesom YIT er behjælpelige i det praktiske arbejde med hensyn til at få pengene hjem. I Wavin’s tilfælde har netop denne ordning bidraget væsentligt til projektets gennemførelse.

- jhn

12/12 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød