Rydder op efter skøjtehal-kollaps
Søndergaard Nedrivning ApS står for oprydningen efter sammenstyrtningen af hal ved Rødovre Skøjtehal
Nedrivningsvirksomheden Søndergaard Nedrivning ApS fra Frederikssund har fået til opgave at rydde op efter den voldsomme sammenstyrtningsulykke midt i januar iforbindelse med opførelse af en hal ved Rødovre Skøjtehal.
På det tidspunkt, hvor etagedækket styrtede sammen, var der lagt ca. 1.500 kvm. betondæk op på nogle svære stålspær. De ca. 100 betonelementer, som udgjorde dækket og som vejer ca. tre tons stykket, styrtede sammen med tre stålspær til jorden som dominobrikker.
Til alt held blev der ikke dræbt nogen medarbejdere, da dækket styrtede til jorden. En bygningsarbejder brækkede benet, men slap ellers med overfladiske skrammer
"fortsætter..."- Inden vi kunne gå i gang med selve rydningen, var det vigtigt at få sikret området, fortæller direktør Tommy Søndergaard fra nedrivnigsfirmaet.
- De elementer, som lå tilbage på spærene skulle fjernes, herefter skulle de spær og vægge, som ikke var faldet sammen, sikres, så yderligere sammenstyrtning under rydningsarbejdet blev forebygget. Arbejdet med sikring og rydning er foregået helt efter planen, så genopbygningen af skøjtehallen snart kan fortsætte, oplyser Tommy Søndergaard.
Søndergaard Nedrivning har mere end 50 års erfaring i branchen. Virksomheden råder over maskiner og udstyr til alle former for nedrivning samt et meget kompetent mandskab. Flere af virksomhedens medarbejdere har gennemført den nye nedriveruddannelse, og har været i virksomheden igennem mange år.
Virksomheden er i øjeblikket i gang med processen til både miljø- og arbejdsmiljøcertificering.
tøtte