Så graves der under KvæsthusmolenHP Entreprenørmaskiner, som har leveret de 4 nye Hitachi-gravemaskiner har flere gange vist, at de er parate til at gøre noget ekstra for at holde os kørende – og det betyder meget, siger Jørn Koopman

Så graves der under Kvæsthusmolen

Et stort parkeringsanlæg, som kræver udgravning af 90.000 kubikmeter jord, er i fuld gang under Kvæsthusmolen i København

NCC Construction Danmark er netop nu i gang med at løse en usædvanlig byggeopgave: Etableringen af en ny parkeringskælder med 3 dæk og plads til 500 personbiler - placeret under Kvæsthusmolen i Københavns Havn, tæt ved Skuespilhuset.

– Konstruktionen af p-kælderen starter med, at der skal graves 90.000 m3 jord ud, derfor har vi rammet en ny spuns uden på den eksisterende, inden der skal graves 12 meter ned i den "kasse", der er skabt, fortæller Jørn Koopmann Johansen, equipment manager hos NCC.

At kigge op på et skib
– Det svarer til 10 meter under vandoverfladen, og det er specielt, at vi fra vores gravemaskiner kan kigge op og se, at der ligger et skib langs kanten. Dér får man vanddimensionen med og forstår virkelig, hvor dybt der skal graves ned.

I forbindelse med denne omfattende opgave, har NCC valgt at investere i 4 nye Hitachi gravemaskiner: 1 stk. ZX210LC-5B, 2 stk. ZX250LC-5B og 1 stk. ZX290LC-5B, hhv. i størrelserne 22, 26 og 30 tons.

Maskinparken ændres
NCC Construction Danmark har en grundstamme på ca. 20 gravemaskiner, der er opgaver til året rundt. I spidsbelastningsperioder lejer man de nødvendige ekstra gravemaskiner.

– Nu har vi efter nøje overvejelser – og grundige sammenligninger af tilbuddene fra 5 leverandører – valgt at investere i de 4 nye maskiner. Dels for at spare omkostninger til reparationer, dels for at komme op i størrelse. Så vi har samtidig skilt os af med nogle af vores mindste gravemaskiner, fordi erfaringen viser, at det er nemmere at leje mindre maskiner end store. Og samtidig få den rigtige maskinfører, der er god til opgaven, siger Jørn Koopmann Johansen.

Skarp budrunde
NCC har forud for investeringen gennemført en budrunde ud fra præcise kravspecifikationer. Processen, som frem mod beslutningen løber over ca. 6 måneder, omfatter også vurderinger af, hvor meget arbejde, der kan forventes at være til de pågældende gravemaskiner i de kommende år.

Ud over anskaffelsesprisen afgøres investeringen også af maskinernes praktiske egenskaber, og her har NCC den erfarne materieltekniker Lars Moberg til at foretage prøvekørsler. Endelig vurderes omkostningerne, når maskinen er leveret – og hvilken service, NCC kan være sikker på at få i det daglige. For gravemaskinerne må aldrig holde stille:

– Tidsplanen på Kvæsthusprojektet er stram. Vi graver jorden op, lemper den hen til en kran, som grabber ned og løfter den op i et skib. Det skal fyldes hver dag og sejle til Køge Jorddepot – og hvad koster det lige, hvis vi må holde stille, og skibet skal sejle halvfyldt af sted?

– Her har HP Entreprenørmaskiner, som har leveret de 4 nye Hitachi-gravemaskiner, flere gange vist, at de er parate til at gøre noget ekstra for at holde os kørende – og det har stor betydning, siger Jørn Koopmann Johansen.

-jhn

Se drone-optaget film om gravearbejdet under Kvæsthusmolen:

http://www.youtube.com/watch?v=Uh4VU2A-k1k&feature=youtu.be

Fakta om kvæsthusprojektet
Kvæsthusselskabet er bygherre for det underjordiske parkeringsanlæg, der får nedkørsel for enden af Sankt Anne Plads ved Kvæsthusgade – samt trappe- og elevatoradgang via pavillonerne langs Kvæsthusbassinet.

Visionen er, at parkering i anlægget bliver en positiv del af den samlede oplevelse, når man besøger området. Uanset om det er for at se en forestilling i Det Kongelige Teaters Skuespilhus, deltage i et arrangement på selve pladsen – eller at man har et andet ærinde i nærheden. Derfor er anlæggets tredje p-dæk forberedt, så det kan bruges til aktiviteter og events.

   

24/10 2013
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød