Sådan ser drømmehuset udDanskerne prioriterer det funktionelle, som ikke k

Sådan ser drømmehuset ud

De fleste vil bo i en nyere, energirigtige familievilla på 130 kvm

”Gennemtænkt nyere étplans villa, opført i røde mursten med afvalmet tag af sorte teglsten. Flot lysindfald gennem store vinduespartier og optimal udnyttelse af de 130 kvm”.

Det er hverken Strandvejsvillaer eller stråtækte bondehusidyl, der står øverst på danskernes ønskeliste. Selv med frit valg på alle bolighylder er det den nyere, energirigtige familievilla på 130 kvm, som flest vil foretrække at bo i. Det er konklusionen på en undersøgelse blandt 500 personer fra EDC-kædens brugerpanel, der skulle definere det hus, de helst selv ville bo i.

Helt præcist foretrak 53 pct. en villa i ét plan frem for et hus med kælder eller med førstesal. Hernæst foretrak flertallet et hus på mellem 120-140 kvm, opført i mursten og med tegltag i perioden fra 1990-2009.

Mens 37 pct. foretrak et hus opført efter 1990 ville 15 pct. vælge af få bygget et hus selv. Der er med andre ord 52 pct., som prioriterer en nybygget og moderne indrettet bolig med fokus på lavenergi-løsninger og mindst mulig spildplads.

”fortsætter…”

- Det er et udtryk for, at vi i bund og grund prioriterer det funktionelle og velindrettede, som ikke kræver speciel meget vedligeholdelse, siger kommunikationskonsulent Birgitte Ringbæk fra EDC.

- Vi kan godt blive betaget, når vi ser boligprogrammer i TV, men når alt kommer til alt foretrækker de fleste et overskueligt hjem, hvor de kan slappe af og lade op, når de skal selv skal vælge rammerne for hverdagen.

Der er tale om en type villa som findes overalt i landet – oftest i de nyere villakvarterer lidt uden for bymidten. Vest for Storebælt kan denne hustype flere steder købes for mellem 1,6 mio. og 2,3 mio. kroner, mens prisen på det mest af Sjælland typisk vil ligge mellem 2,3 mio. og godt 3 mio. kroner, oplyser Birgitte Ringbæk.

Hustypen er typisk opført på en 7-800 kvm stor grund. - For en nyere villa, som tilmed er opført i energirigtige materialer, er der tale om et prisleje hvor mange familier har mulighed for at være med. Og det er jo egentlig ganske positivt at flertallet drømmer om en boligtype som rent faktisk er opnåelig.

Deltagerne i undersøgelsen bestod af lige dele mænd og kvinder, med der er kun i begrænset omfang udsving i stil og smag hos de to køn. Dog er mændene generelt mere tilbageholdende, når det drejer sig om beslutninger, der medfører ekstra vedligeholdelse. Eksempelvis er der blandt de kvindelige deltagere 29 pct., som kunne tænke sig en pudset/filtset facade, mens kun 10 pct. af mændene har samme idé.

Ligeledes foretrækker 10 pct. af kvinderne sig et træhus, hvor kun 5 pct. af mændene nærer samme ønske. Kun 1 pct. blandt svarpersonerne vil foretrække et hus med stråtag.

Fakta om undersøgelsen:

Foretaget: Uge 42/2009

Deltagere:

497 boliginteresserede personer fra EDC-kædens brugerpanel. 266 mænd og 231 kvinder gennemførte undersøgelsen.

Boligtype:

Undersøgelsen er koncentreret om boligtypen ”hus/rækkehus” (ikke lejligheder).

Konklusioner – uddrag:

73 pct vil foretrække fritbeliggende villa

12 pct. rækkehus

53 pct. vil foretrække ét plan

16 pct. ét plan med kælder

26 pct. foretrækker 120-140 kvm

23 pct 100-120 kvm

37 pct. foretrækker opførelse fra 1990- 2009

22 pct. fra 1960-1990

72 pct. foretrækker facade af mursten

19 pct. pudset eller filtset facade

52 pct. foretrækker mursten i røde nuancer

23 pct. gule nuancer

38 pct. foretrækker sort tegltag

28 pct. rødt tegltag

36 pct. foretrækker almindelige vinduer

34 pct. store vinduesflader fra gulv til loft

tøtte

3/11 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød