shl skal tegne 188 m højt kontortårn i Warszawa

shl skal tegne 188 m højt kontortårn i Warszawa

schmidt hammer lassen architects står bag det nye tårn, der opføres i finansdistriktet som et nyt vartegn i Warszawas skyline

schmidt hammer lassen architects har vundet den internationale arkitektkonkurrence om at tegne et 188 meter højt kontortårn i finansdistriktet i det centrale Warszawa, Polen. Det 60.000 m2 store højhus skal erstatte den eksisterende ”Ilmet” bygning og vil med sin elegante form fremstå som et moderne og let genkendeligt vartegn i Warszawas skyline.

- Formålet med konkurrencen var at designe et kontortårn, der både kunne blive et nyt vartegn i Warszawas skyline og samtidig udnytte potentialet i den unikke historiske placering, fortæller John Lassen, Stiftende Partner hos schmidt hammer lassen architects.

Bygningen består af tre individuelt aftrappede og rektangulære volumener, hvis højde stiger mod øst. Facaderne skaber en subtil rytme i bybilledet ved skiftevis at forskyde sig ind og ud, mens de skrånende tagflader giver optimale lysforhold for de omkringliggende bygninger.

- Det arkitektoniske udtryk i top og bund hænger formmæssigt sammen, forklarer Kim Holst Jensen, Partner hos schmidt hammer lassen architects, og han fortsætter:

- Det spektakulært udformede loft i lobbyen på gadeniveau korresponderer formmæssigt med de skrånende tagflader og får herved bygningen til at fremstå som et skulpturelt objekt.

Fortsættes ...Den åbne lobby tillader Warszawas indbyggere at passere igennem bygningen, og der skabes forbindelse mellem pladsen og parken foran bygningen og de historiske ejendomme mod syd.

Bygningen er designet til at reducere energiforbrug, med henblik på at kvalificere til den højeste grad af bæredygtighedscertificering som BREEAM Excellent eller LEED Gold status.

Det modulære facadesystem med gulv-til-loft glaselementer giver stor transparens, såvel som fuldt integreret solafskærmning og lysreflekterende skodder. De skrånende tagflader er udstyret med solceller og elementer til regnvandsopsamling. Den samlede bæredygtighedstilgang er kendetegnet ved en kombination af intelligent brug af bygningen og en minimering af tekniske installationer gennem brug af passive elementer.

Juryen var imponeret af den høje kvalitet og graden af innovation i de bymæssige, arkitektoniske og tekniske aspekter i det vindende design. Den fremtidige bygning vil tilbyde en stor mængde attraktive offentlige arealer og bidrage til den prominente placering og hele det omkringliggende kvarter.

schmidt hammer lassen architects har lang erfaring med at designe kontorbygninger. Tidligere i år åbnede Krystallen, udvidelsen af Nykredits hovedsæde i København. Bygningen har modtaget European Steel Design Award 2011 og en LEAF Award for Bedste Strukturelle Design. Et andet eksempel er Amazon Court i Prag, Tjekkiet, hvor en lang række bæredygtige løsninger har resulteret i et 50 procent lavere energiforbrug end et almindeligt kontorbyggeri, foruden omtrent 65 procent lavere omkostninger til vedligehold.

- mir

22/11 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød