Skær 40-50 pct. af udgiften på kontorartikler
Med en såkaldt depotløsning kan man reducere udgiften til indkøb og håndtering af kontorartikler
Det koster årligt virksomheder med 75 ansatte over 50.000 kr. at sørge for indkøb og håndtering af deres kontorartikler, mens der for større virksomheder er tale om millionbeløb. Generelt kan offentlige og private virksomheder spare 40-50 pct. på håndteringen af deres kontorartikler ved at indføre en depotløsning, viser en undersøgelse udarbejdet af LogistikCenteret for virksomheden Remmer A/S.
En depotløsning er et stamsortiment af kontorartikler udvalgt af virksomheden selv, men hvor en ekstern part er ansvarlig for bestilling af varer, opfyldning og oprydning.
Besparelsen på 40-50 pct. opstår primært, fordi man med en depotløsning kan frigøre arbejdskraft, som ellers benyttes til at håndtere f.eks. bestillinger, opfyldning, oprydning og bortskaffelse af emballage. Samtidig vil prisen pr. vare i depotet også være billigere, når virksomheden benytter et fast standard-sortiment udvalgt af virksomheden selv.
En af de mest erfarne virksomheder indenfor depotløsninger er Remmer A/S, en dansk-ejet kontorforsyningsvirksomhed. Siden deres første depotløsning til IRMA i 1973 har virksomheden fortsat udviklet og effektiviseret konceptet.
- Vi mærker en stigende efterspørgsel på systemet. Helt i tidens spareånd er her en mulighed for at effektivisere og opnå gode besparelser i budgettet samtidig med, at kvalitet og service stadig er i top. Så det er en god løsning for både virksomhed og ansatte, fortæller Martin Remmer, adm. direktør i Remmer A/S.
I bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard har man siden 2001 haft en depotløsning, men i 2006 gik man over til Remmer Depot for at optimere yderligere på service og pris.
- Siden 2006 har vi årligt sparet 170.000 kr. på håndteringen af kontorartikler – og det endda selv om vi allerede havde en depotløsning. Besparelsen ville have været endnu større, hvis vi ikke havde haft en depotløsning før. Havde vores udgangspunkt været mange små lagre rundt omkring, ville besparelsen have været meget større.
Det afhænger meget af, hvilket udgangspunkt man kommer fra, fortæller Lena Lunde Kristensen, strategisk indkøber hos MT Højgaard, der i dag har depoter i 5 af koncernens 19 danske kontorer, og i 2010 har som mål at få det bredt ud til de øvrige kontorer.
Et depot er et overskueligt reolsystem med en lille skuffe til hver kontorartikel. Inden opstilling af depotet har kunden i samarbejde med kontorforsyningsvirksomheden defineret og vurderet, hvad depotet skal indeholde dvs. hvad medarbejderne har brug for i deres daglige arbejde. Det sikrer, at forbruget styres hen på de varer, virksomheden har valgt.
Kontorforsyningsvirksomheden servicerer depotet og håndterer bestilling, opfyldning, oprydning og bortskaffelse af emballage.
Fordele ved depotløsning:
• frigør ressourcer og sparer arbejdskraft
• ingen leveringstid og dyre hasteordrer – varerne er altid på lager
• bedst mulig pris og kvalitet
• én faktura om måneden - spar ressourcer på at håndtere mange små fakturaer
• ingen pengebinding – man betaler for det, man bruger
• undgå fejl- og impulskøb samt ukurante varer – der bestilles inden for det aftalte sortiment
• mindre forbrug af kontorartikler – i depotet ligger tingene stykvis, hvilket sænker forbruget. Man undgår de mini-lagre af hele æsker med kontorartikler, som ellers tit findes i skuffer og skabe hos ansatte
tøtte.