Skrubskiver til vinkelslibere med høj effekt
Norton lancerer et sortiment af skrubskiver med et ekstra lag armeringsnet til særligt kraftfulde maskiner
De nye skrubskiver, Norton Quantum HF, anvendes til slibning på højfrekvent elektrisk eller pneumatisk turbinedrevne vinkelslibere.
Almindelige vinkelslibere har oftest en effekt på 1.200 – 1.400 W, men inden for vise områder, som for eksempel støberier og maskinværksteder, anvendes vinkelslibere med effekt på 2,6 kW-4,5 kW for meget krævende slibning. Disse kraftfulde maskiner er enten elektriske højfrekvens maskiner eller pneumatiske turbinemaskiner. For at opnå optimal ydelse i krævende slibninger på denne type af maskiner, må slibeskiven være specielt konstruereret til dette formål.
For at modstå de store kræfter som skiven udsættes for, og for at give brugeren størst mulige sikkerhed, anvendes et ekstra lag armeringsnet i skiven, som også giver lavere vibrationsniveau.
Norton Quantum HF skrubskiver findes i dimension 180x22,23 mm og 230 x22,23 mmmed en bredde på7 mm. De anvendes til slibning af rustfrit stål, legeringer og stål, men også aluminium og andre ikke-jernholdige metaller og titan.
Skrubskiverne har en ny patenteret bindemiddelsteknologi, som gør dem mere modstandsdygtige og derved giver længere levetid. Det nye bindemiddel gør desuden skrubskiven meget stabil, hvilket giver lavere vibrationsniveau, mindre støvudvikling og højre præcision.
Skiverne indeholder Norzon Plus slibekorn som giver høj afvirkning og hurtig skæring. Norton Quantum HF er fri- og hurtigskærende som i kombination med en væsentlig forbedret levetid giver lavere totale slibeomkostninger og reducerer risikoen for varmeskader på emnet.
-tibu