Slut med fodkolde børneinstitutioner
Ambitiøst energirenoveringsprojekt skal reducere varmeregningen i børneinstitutioner
Mange børneinstitutioner landet over døjer med træk og dårligt indeklima i utidssvarende bygninger. Varme og skattekroner fosser ud af væggene, og travle børnefamilier kender problemet med hostende og snottede unger. Høje-Taastrup Kommune tæt på København var ingen undtagelse.
Men i går indviede klimakommunen de første 7 af i alt 27 institutioner i Danmarks måske mest ambitiøse projekt for energirenovering af daginstitutioner.
Varmeregningen reduceres typisk med 50-60 pct. og i nogle af de over 30 år gamle børnehaver og vuggestuer bliver den sågar lavere end i flere nye institutioner.
Dermed er der udsigt til en god forretning for kommunen. Klima- og energiminister Lykke Friis var da også begejstret, da hun klippede den grønne snor. For netop grundig energirenovering af gamle bygninger bliver en krumtap i Danmarks indsats for at blive uafhængig af fossile brændsler – og for eksport af grøn teknologi.
- Vi skal energirenovere de gamle bygninger grundigt for at blive uafhængige af fossile brændsler og nedbringe vores CO2-udledning. Det gælder også mange offentlige bygninger, hvor der er behov for energirenovering. Vi ved, at energi bliver dyrere i fremtiden, så det er meget positivt, når en kommune - frem for at bruge penge på store energiregninger - skaber lavere energiudgifter og bedre indeklima for borgerne.
Disse energiteknologier er også i høj kurs i udlandet. Så ved at gå ambitiøst til værks kan vi skabe grønne jobs og gøde jorden for eksport af grønne løsninger, siger Klima- og energiminister Lykke Friis.
”fortsætter…”
At projektet tilmed bliver en økonomisk gevinst for kommunen er et vigtigt plus:
- Vi kan skabe bedre institutioner og oven i købet spare så meget dyr energi, at Høje-Taastrup Kommunes samlede udgifter over en årrække reduceres. Mange tror måske, at det er billigst kun lige akkurat at opfylde lovens minimumskrav til energibesparelse.
Men ved at gå endnu længere, så forventer vi faktisk, at energimoderniseringen ikke alene giver bedre indeklima for vores børn og ansatte. Det bliver også en sund forretning for skatteborgerne. Og skulle energiprisen i fremtiden stige mere end 4 pct. om året, ja så kommer der sågar lidt flere penge i kommunekassen, siger borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K).
Mange børnefamilier, pædagoger - og deres arbejdsgivere - vil sikkert også være glade, hvis bedre ventilation og isolering i børneinstitutionen oven i købet kan være med til at mindske omfanget af sygedage bare en lille smule.
Allerede nu hvor de første energimoderniserede børneinstitutioner er taget i brug, lyder der positive meldinger fra glade forældre:
- Tidligere var der simpelthen så fodkoldt - det var det første, jeg lagde mærke til, da vores søn begyndte i børnehaven. Det er jeg ikke bekymret for længere. Det er et positivt tiltag af kommunen. Bygningerne var ikke gearet til et godt indeklima. Men det har man gjort noget ved nu, fortæller Thomas Paulsen, der er forældre-repræsentant i bestyrelsen for Søndervangs Børnehave på Vejtoften 3.
Kæmpe potentiale i energirenovering
Projektet er finansieret på markedsvilkår og uden sponsorering af materialer. Derfor er projektet et godt eksempel – og af samme grund har Rockwool koncernen valgt at støtte dokumentationen og kommunikationen af resultaterne.
Koncernchef Eelco van Heel fra Rockwool International, understregede projektets vigtighed:
- Hvis nogen tror, at dette projekt ”kun” har betydning for nogle få heldige lokale borgere, så tager de grundigt fejl. Energirenovering af eksisterende bygninger er højt på mange landes politiske dagsorden, for det har betydning for vores energisikkerhed, for vores konkurrenceevne og for vores klima.
Den allerstørste opgave i fremtiden bliver at få energirenoveret eksisterende bygninger ned mod det ”næsten-nul-energi”-niveau, der om få år bliver standard for nye bygninger i EU. EU&s nyeste energiplan anbefaler derfor, at den offentlige sektor går forrest på dette område. Derfor er det vigtigt, at vi får konkrete projekter, som beslutningstagere fra mange lande kan besøge og lade sig inspirere af, siger Eelco van Heel.
Så meget spares
Varmeregningen i de 27 børneinstitutioner forventes typisk nedbragt med 50-60 %. I hver af institutionerne på Vejtoften, hvor Lykke Friis var på besøg i dag, svarer det til 23.370 kWh om året. Dertil kommer en 18 pct. el-besparelse svarende til 1.824 kWh om året.
Størstedelen af investeringen på 12 mio. kr, kroner for de første 7 institutioner dækker renoveringsarbejde, der alligevel skulle være foretaget i de gamle bygninger. En mindre del af investeringen kommer udelukkende fra den højere energistandard end minimumskravet (f.eks. bedre isolering og bedre vinduer).
Med en samlet, langsigtet besparelse på ca. 240.000 kr. pr. institution vil ekstrainvesteringen dog tjene sig mere end rigeligt hjem takket været de lavere energiregninger – og det endda uden at kalkulere med sparet sygefravær.
tøtte
