SMV’er vil løfte klimaudfordringen
Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) klar til at tage klimaudfordringerne op. Håndværksrådet sætter fokus på potentialet på konference torsdag
Danmarks små og mellemstore virksomheder vil være med til at løfte klimaudfordringen . Derfor sætter Håndværksrådet nu energibesparelser i små og mellemstore virksomheder på dagsordenen. Det sker på en konference på torsdag den 14. maj kl. 14.00 i Lumbye Salen i Tivoli.
På konferencen, der gennemføres i forlængelse af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde, vil rådets adm. direktør Paul Mollerup, forklare hvorfor det er vigtigt at sætte potentialet for energibesparelser i små og mellemstore virksomheder på den politiske dagsorden.
”fortsættes…”
Emnet er ganske kontroversielt fordi mange små og mellemstore virksomheder føler sig forbigået i forhold til såvel den politiske som økonomiske fokus på energibesparelses-potentialet i de store virksomheder
Derfor lægges der på konferencen også op til debat mellem og med to aktører på området - vicedirektør Kristian Møller, Energistyrelsen og vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi. Udgangspunktet for debatten er spørgsmålet om, hvorvidt der er grund til at jagte energibesparelser i små og mellemstore virksomheder.
Der vil på konferencen også være mulighed for at høre to eksempler fra den virkelige verden på, at det kan lade sig gøre at få succes med energieffektiviseringer og energibesparelser i de små og mellemstore virksomheder
På konferencen vil der bl.a. endvidere blive lagt op til debat om hvordan der skabes et marked for energibesparelser i små og mellemstore virksomheder og hvilken rolle de små og mellemstore virksomhdder spiller i forhold til EU´s ambitiøse klimamål.
tøtte
Tilmelding til konferencen her…