Solceller giver lys i pærerne
Altanvirksomheden Altan.dk monterer i denne uge Danmarks første elproducerende altaner
I disse dage, mens klimatopmødet i Bella Center går ind i sin afsluttende fase, etableres Danmarks første solcellealtaner.
Det er ejerforeningen Folehaven 88-90 i Valby, der har indgået aftale med altanvirksomheden Altan.dk om, at rækværkerne på 12 sydvendte altaner udskiftes med solcellepaneler med et samlet areal på 20 m2.
Ifølge Altan.dk´s beregninger vil de 12 altaner som et minimum kunne producere 1.300 kWh om året. På sommerdage vil produktionen være næsten 10 gange højere end om vinteren.
Anlægget skal drive ejerforeningens kælder- og opgangsbelysning, som tæller ca. 15 elpærer, samt yde tilskud til energiforbruget af den fælles vaskemaskine og tørretumbler.
Med en forventet produktion på 1.300 kWh årligt vil altanerne kunne generere strøm til cirka 70 sparepærer på 11 watt.
-los