Spektakulært kontorbyggeri færdigt til tiden

Spektakulært kontorbyggeri færdigt til tiden

Trods to meget hårde vintre og en voldsom vandskade undervejs afleverer MT Højgaard KPMG’s nye kontordomicil på Frederiksberg - til tiden og til prisen

Trods to meget hårde vintre og en voldsom vandskade undervejs afleverer MT Højgaard KPMG’s nye kontordomicil på Frederiksberg til tiden og til prisen. Resultatet er en unik bygning, som har udfordret håndværkerne.

KPMG’s nye domicil ved Flintholm Station på Frederiksberg er nu færdigt, og revisions- og rådgivningsvirksomhedens medarbejdere begynder i denne uge at flytte ind i de nye, spektakulære omgivelser. Dermed afslutter bygge- og anlægsvirksomheden MT Højgaard mere end to års arbejde med et af Danmarks mest spændende kontorbyggerier i nyere tid.

Hele byggefasen har været præget af åbenhed og godt samarbejde mellem KPMG og MT Højgaard, hvor parterne løbende har udfordret hinanden.

- Når vi kan aflevere så stort et byggeri til tiden og til prisen, er en væsentlig del af årsagen, at vi har haft et meget tæt samarbejde med vores bygherre. Hver gang de har haft ønsker til ændringer undervejs, har vi ført en dialog om, hvad ændringerne vil medføre både pris- og tidsmæssigt, og vi har altid formået at tale os frem til realistiske løsninger, siger Pece Angelovski, projektdirektør i MT Højgaard.

Også bygherren er yderst tilfreds, både med samarbejdet og det færdige byggeri.

- Vi har haft et ualmindeligt givtigt og frugtbart samarbejde, hvor alle har lært noget og udviklet sig undervejs. Fra yngste lærling til øverst ansvarlige er der virkelig blevet gået til den i byggeprocessen, og det færdige resultat er fantastisk. Det er en fornøjelse at gå rundt herude, og vores medarbejdere ser meget frem til at flytte ind. Bygningen og arkitekturen er helt unik, siger Søren Sønderholm, partner og direktør i KPMG.

Fortsættes ...Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og har form som et trekløver. Den indeholder blandt andet tre store atrier og etagerne er flot koblet sammen af trapper og gangbroer gennem de åbne rum. Byggeriet har derfor stillet store krav til MT Højgaard, der har opført byggeriet i totalentreprise, og også selv har stået for projekteringen.

- Det er altid en fornøjelse at være med til at bygge noget ekstraordinært. Her er vi blevet udfordret og har afleveret nogle løsninger, som vi er stolte af, og som jeg er sikker på, at KPMG’s ejere og medarbejdere vil nyde godt af mange år frem i tiden, siger Pece Angelovski, der også roser de mange håndværkere, som har været involveret i byggeriet.

- På trods af to meget hårde vintre og en vandskade undervejs formår vi at aflevere til tiden og i meget høj kvalitet. Det har krævet en mandfolkeindsats, siger han.

Byggeriet består af cirka 33.500 kvadratmeter kontor, 1.300 kvadratmeter butikker i gadeplan og 22.000 kvadratmeter kælder til parkering og teknik.

- mir

7/12 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød