Springbræt til de tekniske uddannelser
Nyt samarbejde giver flere unge chance for en teknisk uddannelse
Ingeniørhøjskolen i Århus og VUC Århus har netop underskrevet en ny samarbejdsaftale, der åbner op for at langt flere unge kan tage springet fra en folkeskoleuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse til de tekniske uddannelser på Ingeniørhøjskolen. Midlet er en række adgangsgivende kurser.
- I Århus findes der en stor gruppe af unge, som ikke har afsluttet folkeskolen med topkarakterer, og som dermed er udelukket fra at gennemføre en videregående uddannelse. Især drenge med indvandrerbaggrund er hårdt ramt. Med kurserne vil vi hjælpe disse unge ind i uddannelsessystemet, siger rektor Ove Poulsen fra Ingeniørhøjskolen.
Et resultat af samarbejdsaftalen er aspirantkurset for unge, der er fyldt 18 og som hidtil kun har bestået folkeskolens afgangsprøve. Kurset varer et halvt år og giver adgang til et forberedende adgangskursus til Ingeniørhøjskolen eller andre tekniske uddannelser.
"fortsættes..."
Samarbejdsaftalen mellem Ingeniørhøjskolen og VUC Århus henvender sig også til de studenter fra de gymnasiale uddannelser, som mangler en række fag for at kunne søge ind på en teknisk uddannelse.
Visionen er at give flest mulige nogle nye og bedre adgangspapirer til en lang række af tekniske uddannelser herunder uddannelsen til laborant, datamatiker eller ingeniør.
Hos VUC Århus, der tidligere har gennemført brobygningsforløb med fokus på at forberede unge fra uddannelsesfremmede miljøer til HF, har rektor Preben Clausen også store forventninger til det fremtidige samarbejde med Ingeniørhøjskolen.
- Samarbejdet mellem de to institutioner sikrer at en større andel af unge får en kompetencegivende uddannelse. Dermed understøttes målet om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, siger Preben Clausen
tøtte