Stillads på skinner på Københavns RådhusMed skinner fordeles vægten og belastningen på gul

Stillads på skinner på Københavns Rådhus

At sætte stilladset på skinner i stedet for hjul skåner underlaget, og det nyder Københavns Rådhus godt af i øjeblikket

Københavns Rådhussal er ved at få skiftet glas i loftet, og kommunen er naturligt nok øm over den historiske bygning, der er et af hovedstadens største vartegn.

Gulvet i rådhussalen på Københavns Rådhus hviler på en kælder, der kun kan tåle en vis belastning, og udover det ville et normalt rullestillads på hjul ødelægge gulvet ved at sætte aftryk på enkelte steder. Så det var nødvendigt at være kreativ, da man skulle finde på en løsning, og man endte med at komme frem til, at 11 ton tungt rullestillads skal køre på skinner i stedet for hjul for ikke at ødelægge det sarte gulv.

Rodahl Stilladser fik opgaven med at opbygge stillads til den 20 meter høje hal, og firmaet har leveret stilladset i samarbejde med virksomheden VMC Pitzner. Ole Wamsler, der er adm. dir i VMC Pitzner er meget tilfreds med det endelige resultat af flere årsager:

- Stilladset er blevet til i et samarbejde mellem os, kommunen og endeligt de håndværkere, der skal arbejde på stilladset, og vi er kommet frem til en løsning, der både er god at arbejde på for dem, der skal benytte det, og skånsom overfor underlaget, fortæller han.

Tjener sig ind

Når stilladset er placeret på skinner i stedet for hjul, fordeles belastningen udover en større flade, og gulvet skånes, hvilket var hovedformålet med at udvikle en ny type stillads til opgaven. Imidlertid førte processen holdet frem til en opdagelse, man ikke lige havde regnet med:

- En sideeffekt ved at bruge et stillads som dette på skinner, er at man faktisk sparer rigtig meget tid ved at bruge det, når det er sat op, og at det virkelig tjener sig ind på større opgaver, fortæller Ole Wamsler.

Den specielle måde at bygge stilladser på anvendes normalt i eksempelvis kirker, museer og andre bygninger, hvor der skal tages ekstraordinære hensyn på grund af specielle og ofte skrøbelige konstruktioner.

Mange muligheder

Det er nyt for VMC Pitzner at prøve kræfter med at konstruere med skinner, og man har benyttet sig af en metode, hvor rulleskinnerne er trekantdragere af samme type, som anvendes til rullende overdækning.

- For os er det spændende at få løsningen afprøvet. Den kan vi benytte andre steder som i eksempelvis sportshaller, hvor der også er sårbare gulve, der ikke kan bære et almindeligt rullestillads, forklarer salgschef i virksomheden, Per Hemmingsen.

Direktør Ole Wamsler er overbevist om, at det blot er et spørgsmål om tid, før stilladser med ’skinnefod’ vinder udbredelse herhjemme, og mener faktisk, at stilladserne også har en berettigelse de steder, hvor gulvene ikke nødvendigvis kræver særbehandling.

- Det er ikke kun ældre og bevaringsværdige bygninger, man kan bruge skinnestilladser til. De fleste indendørs stilladsopgaver vil faktisk med fordel kunne benytte skinner, forudsat at underlaget er plant. Det sparer masser af tid og letter arbejdsgangen for håndværkerne. Det ville være rigtig dejligt, hvis flere i byggebranchen ville få øje på muligheden, fremhæver han.

tibu@odsgard.dk

9/9 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød