Støjbekæmper i solid vækstCarsten Knudsen og salgschef Henrik Lumby glæder s

Støjbekæmper i solid vækst

Accu-Dan A/S, der leverer støjdæmpende løsninger oplever vækst på 5. år

Vi finder os ikke længere i støj – hverken derhjemme, i fabrikshallerne, på kontorerne eller i institutionerne. Vi gør noget ved det i stedet.

Det fremgår tydeligt af udviklingen i Accu-Dan A/S gennem de sidste fem år, hvor kurven trods krisetider kun er gået én vej, nemlig opad. Og i år ser det ud til, at Accu-Dan kan fejre sit 20 års jubilæum ved at fremvise det bedste resultat i virksomhedens historie.

- Vi har haft rigtig travlt de sidste fem år. Det handler dels om, at folk har fået øjnene – eller rettere ørerne – op for, at støj er et problem, der kan gøres noget ved. Og dels handler det om, at vi har fået nye materialer, som fylder mindre og er mere æstetiske at se på, siger Carsten Knudsen, ejer og direktør i Accu-Dan.

Stærke på specialopgaver

Accu-Dan leverer støjdæmpningsmaterialer til opsætning både i industrihaller, i institutioner og på kontorer, og en af virksomhedernes styrker er især specialopgaverne – indkapsling af ventilationsanlæg, robotter og større maskiner, hvor der samtidig skal tages hensyn til, at maskinerne skal være nemt tilgængelige for operatørerne.

- Ud over at det selvfølgelig skal være pænt og med en ordentlig finish, så ligger der faktisk en ret stor opgave i at kortlægge, præcis hvordan maskinen bliver brugt i dagligdagen, så man ikke får lavet noget, der bliver en hæmsko for operatørerne. Så derfor bruger vi altid meget energi på at tale med medarbejderne, inden vi går i gang. Vi går efter den mest optimale løsning for kunden, hver gang, fortæller Carsten Knudsen.

Fritidsprojektet voksede

Egentlig var det slet ikke meningen, at Accu-Dan skulle blive så stor en succes. Gennem virksomhedens første ni år drev Carsten Knudsen Accu-Dan som en sidevirksomhed ved siden af Sydjysk Isolering. Men i 2001 solgte han Sydjysk Isolering fra og valgte at drive Accu-Dan videre sammen med sin hustru, Lene Knudsen.

- Tanken var, at vi kunne gå og hygge os lidt med Accu-Dan og få lidt mere fritid – og igennem en del år har vi da også drevet virksomheden hjemmefra, forklarer Carsten Knudsen, der i det daglige fungerer som kørende montør, mens Lene Knudsen står for det administrative.

Eksklusiv import

Samtidig har Accu-Dan også fået en eksklusiv-aftale på import af støjdæmpningsmaterialet Fono systempaneler, som er perforerede på den ene side. Der er tale om sandwich støjpaneler, som kan bruges både ude og inde til for eksempel skillevægge, værkstedskontorer og bulderhuse – og som er effektive til lydsluser.

- Der er en del af vores kunder, for eksempel i ventilationsbranchen og industrien, som gerne selv vil stå for opsætning og montering af materialerne. Med den nye aftale kan vi også tilgodese dem, siger Lene Knudsen, der står for lagerstyringen.

Accu-Dan holder jubilæumsreception torsdag d. 27. September, klokken 14 på Brændstrup Røddingvej 23 i Rødding.

-jhn

21/9 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød