Stor søgning til el- og teknikmesseEsylux blev kåret til årets stand på EL & TEKNIK 2

Stor søgning til el- og teknikmesse

8451 besøgende og 161 udstillere var med til at gøre EL & TEKNIK 2012 til en stor succes

- Tilbagemeldingerne har været meget positive. De besøgende har fået en god oplevelse på et højt fagligt niveau, og udstillerne er enige om, at messen tiltrækker de helt rette gæster. I den optik er kvalitet meget vigtigere end kvantitet, og så spiller det ingen rolle, at der i år var 575 færre besøgende end i 2010. Vi er ovenud tilfredse og har endnu en gang bevist, at Danmarks største elfagmesse har stort format og international kaliber, lyder det fra Willy Goldby, direktør for VELTEK.

Esylux kåret som Årets Stand

Esylux, som udvikler, producerer og distribuerer elektrotekniske produkter, tog titlen som årets stand, tæt forfulgt af Schneider Electric på andenpladsen og Solar på tredjepladsen. Der var diplom, blomster og champagne til de tre virksomheder ved præmieoverrækkelsen torsdag middag, da prisen blev overrakt for første gang. Et andet af messens nye initiativer, indgangen i Arena Fyn, har fået en flot debut. Således er cirka halvdelen af de besøgende kommet ind på messen denne vej, og arrangørerne vil formentlig åbne indgangsdørene i arenaen igen i 2014.

Branchens fremtid viser stor interesse

På messens første dag var 800 elever fra landets tekniske skoler inviteret til studiedag med indlagt tid til at gå en inspirationstur i hallerne. Interessen fra skolernes side var overvældende, og mere end 150 elever kom aldrig nærmere EL & TEKNIK 2012 end ventelisten. Arrangørerne vil nu gå i tænkeboks og finde en løsning, der efterkommer den massive efterspørgsel på studiedagen.

Fortsættes ...

- Eleverne skal være med til at tegne branchen i fremtiden, og derfor er det vigtigt, at vi inddrager dem og får dem til at føle sig velkomne. Jo bedre, de unge bliver klædt på til at arbejde med noget af den mest innovative, grønne teknologi i verden, jo lettere bliver det for Danmark at bevare sin position som toneangivende energisamfund, ræsonnerer Willy Goldby.

Morgendagens løsninger

Også 11 udstillere gik forgæves til årets EL & TEKNIK, fordi de først tilmeldte sig, efter at messen var helt udsolgt.

- Det viser med al tydelighed, at energieffektivisering er et område i konstant vækst. Med massive stigninger på energipriserne fremover, er der mere end nogensinde et udtalt behov for, at blandt andre installatører, energirådgivere og ingeniører kan komme og blive præsenteret for morgendagens løsninger, og at man tænker optimering af de tekniske installationer ind i den samlede energistrategi for Danmark. Den bedste, billigste og grønneste energi er trods alt er den, vi ikke bruger, fastslår Willy Goldby.

EL & TEKNIK 2014 afholdes i perioden 6. – 8. maj. Messen arrangeres af VELTEK og Dansk Energi.

- mir

11/5 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød