Stor succes på grøn byggemesse
Messen Building Green i Forum var en stor succes for storproducenten af bygningsmaterialer Ardex
Over 3000 besøgende var forbi Danmarks største Building Green - messe for bæredygtige og energieffektive produkter, hvor Ardex for andet år i træk var repræsenteret. Ardex har igennem lang tid været fortaler for brugen af miljøvenlige produkter, og Ardex’ forsknings- og udviklingsafdeling forsøger hele tiden at finde nye løsninger og formler til gavn for vores omgivelser.
- For Ardex handler det om at være med til at vise, at bæredygtighed er vejen frem for byggebranchen. Det handler for os om, at man sagtens kan gå forrest i kampen for et bedre miljø ved blot at benytte sig af bæredygtige produkter. Vi ved, at bæredygtighed ikke blot gælder overfladerne, men også de produkter, der benyttes nedenunder, siger Anne Mette Weng, Projektansvarlig hos Ardex.
Stor interesse for bæredygtige produkter
For Ardex handlede messen derfor om at bidrage til en dialog om bæredygtighed, og på den måde inspirere byggebranchen til at vælge bæredygtige løsninger i fremtiden. Og interessen var stor for de miljøvenlige produkter, Ardex havde med på messen. Især var der stor fokus på Ardex’ IndorTec-system, hvor det med Ardex’ bæredygtige produkter samt IndorTec 2E afkoblingsmåtten er muligt at lægge et nyt gulv på blot fem timer. Netop kombinationen af tid og bæredygtige produkter var noget de besøgende var yderst interesserede i:
- Det er klart at den korte arbejdstid gør, at folk bliver skeptiske og mistænksomme over vores produkter. Men hos Ardex lægger vi netop vægt på at være miljøcertificeret og have produkter, der giver en kortere arbejdsgang. For os handler det om at producere bæredygtige produkter, der samtidig er enormt effektive, siger Anne Mette Weng.
Miljøvenlig på den effektive måde
Udover at kunne lægge et flisesystem på blot fem timer, har man med brugen af Ardex’ produkter blandt andet også mulighed for, at renovere et badeværelse på tre dage. Igen med brugen af bæredygtige produkter.
Selvom man skulle tro, at kombinationen af den korte arbejdsgang og miljøvenlighed ville sende prisen i skyerne, så er det faktisk modsat. Ser man på totaløkonomien ved brugen af Ardex’ DGNB-certificerede produkter, viser det sig, at produkternes tørretid er så kort, at man hurtigere kan blive færdig med projektet:
- For os har det handlet om at fortælle både nuværende og fremtidige byggeriansvarlige om, at alle elementer i byggeriet bør være bæredygtige. Hos Ardex forsøger vi hele tiden at tage kampen op for en mere bæredygtig fremtid, og det synes jeg også lykkedes på messen, siger Anne Mette Weng.
- jhn