Studiepraktik trækker unge til ingeniøruddannelser

Studiepraktik trækker unge til ingeniøruddannelser

Et rekordstort antal folkeskole- og gymnasieelever er i disse uger i praktik på Ingeniørhøjskolen i Århus. Initiativet skal vække de unges interesse for teknologi

Et rekordstort antal folkeskole- og gymnasieelever er i disse uger i praktik på Ingeniørhøjskolen i Århus. Initiativet skal vække de unges interesse for teknologi.

I alt 225 elever fra de østjyske gymnasier og folkeskoler gæster i disse dage Ingeniørhøjskolen i Århus. Her får de en hel uges smagsprøve på livet som studerende.

Gymnasieeleverne afviklede den såkaldte studiepraktik i uge 43, mens det i denne uge er folkeskoleelever, der afvikler den såkaldte erhvervspraktik. Eleverne følger et skræddersyet program, der matcher de forskellige faglige niveauer, men de deltager også i forelæsninger og projektgrupper med ingeniørstuderende på 1. semester.

Skoleelever i kø

Både i gymnasierne og i folkeskolerne er der stor interesse omkring ingeniørfaget og efter sidste års succes med ordningen, har Ingeniørhøjskolen næsten fordoblet antallet af praktikpladser.

- Vi ved, at studie- og erhvervspraktikken har stor betydning for det uddannelsesvalg, de unge senere skal træffe. Vi tilbyder dem et kig ind i teknologiens verden, som mange ofte ikke har kendskab til på forhånd. Det er meget vigtigt, at vi hjælper de unge med at skabe koblinger mellem deres naturvidenskabelige interesse og ingeniørfaget, siger Birgitte Castenskjold Viborg, leder af den centrale studievejledning ved Ingeniørhøjskolen i Århus.

Hvert år gennemfører Ingeniørhøjskolen en studiestartsundersøgelse, som viser, at kun cirka hver tiende studerende beslutter sig for at læse til ingeniør i folkeskolen og hver tredje i gymnasiet. Flertallet træffer deres uddannelsesvalg i et sabbatår eller lige op til ansøgningsfristen.

Fortsætter ...- Vi vil gerne have flere til at interessere sig for teknologi og gå målrettet efter en ingeniøruddannelse tidligere i deres uddannelsesforløb. I dag konfronteres unge meget direkte med kravet om uddannelsesplanlægning allerede i slutningen af folkeskolen og i særlig grad, når de skal vælge ungdomsuddannelse, siger Birgitte Castenskjold Viborg.

Praktikordning kan mindske frafald

Gymnasie- og folkeskoleeleverne kommer i løbet af deres praktik på Ingeniørhøjskolen til at møde både nuværende studerende og færdiguddannede ingeniører. Det skal hjælpe dem med at få en forståelse af studieformen, det sociale liv og konturerne for ingeniørens karrieremuligheder.

- De unge skal håndtere det frie uddannelsesvalg med udgangspunkt i en række individuelle og sociale forudsætninger og nogle tanker om, hvordan deres fremtidige arbejdsliv kommer til at se ud. Med praktikken vil vi give dem mulighed for at fornemme, om ingeniøruddannelsen matcher deres interesser, og om studiemiljøet virker appellerende. Det er også vigtigt, at de får en forståelse af, hvordan ingeniørens dagligdag kan se ud, siger Birgitte Castenskjold Viborg.

Hun forventer desuden, at studie- og erhvervspraktikken på sigt være med til at reducere frafaldet blandt nye studerende på Ingeniørhøjskolen.

- Vi håber, at studie- og erhvervspraktikken kan være med til at give de unge et realistisk billede af, hvad det vil sige at studere, inden de starter her. Det handler om at få afstemt forventninger, så vi ikke risikerer, at de bliver skuffede, når de starter her og i værste fald dropper ud, siger hun.

- mir

15/11 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød