Succes med kloakrenoveringKloakrenovering for boligforeninger fylder en stor

Succes med kloakrenovering

Opgravningsfri kloakrenovering giver vækst hos entreprenørvirksomheden Peter Meyer A/S

Entreprenørvirksomheden Peter Meyer A/S er specialister i opgravningsfri kloakrenovering og er med en tocifret millionomsætning i 2009 blandt de ledende i Danmark på sit felt.

Fleksibilitet, hurtighed og høj kvalitet har skabt succesen for virksomheden, der fejrer ti års jubilæum i dag den 25. juni.

- Der er både økonomiske og praktiske fordele ved at renovere kloaksystemet under skoler, hospitaler, boligforeninger og gårdmiljøer uden at skulle grave kloakkerne op. Dels er det billigere, dels er det ikke alle steder, en gravemaskine kan komme frem, forklarer direktør Peter Meyer, der har specialiseret sig i opgravningsfri kloakrenovering via strømpeforinger med så stor succes, at virksomheden i dag er blandt de ledende i Danmark på sit felt og sidste år havde en tocifret millionomsætning.

”fortsætter…”

Den private andelsboligforening Udbygaard i København er blandt de kunder, der har opnået store besparelser ved opgravningsfri kloakrenovering.

- Peter Meyer A/S var ikke bare billigere end de andre tilbud, vi fik på renovering af kloaksystemet. Vi har også sparet store beløb, fordi vi undgik at få ødelagt hele vores forholdvis nyrenoverede gårdmiljø og derfor slap for udgifter til ny brolægning, siger Sanne Robertsen fra bestyrelsen i Udbygaard.

Gungehusskolen i Hvidovre har også nydt godt af Peter Meyer A/S’ ekspertise:

- Virksomheden kom med den bedste pris og sørgede også for at udføre de væsentligste gravearbejder i skoleferien, så vi slap for at lukke toiletterne ned, mens der var lærere og elever på skolen. De var også rigtigt gode til at overholde retningslinjerne for, hvordan man gebærder sig med store maskiner og køretøjer i en skolegård, siger Annette Christiansen fra teknisk forvaltning i Hvidovre Kommune.

Peter Meyer A/S er vokset støt og roligt og har i dag 22 ansatte. Derfor har virksomheden valgt at ansætte en vicedirektør i en nyoprettet stilling pr. 1. august. Der er tale om Kim Andersen, som kommer fra maskinindustrien, hvor han i en årrække har haft forskellige ledende poster.

- Vi glæder os til at være med til at sikre miljøet fremover gennem renovering af landets kloakledninger. Der er tale om et voksende marked. Derfor styrker vi nu den administrative del af virksomheden, så ejeren Peter Meyer kan fokusere endnu mere på at sikre høj tilfredshed ude hos kunderne og høj kvalitet i det daglige arbejde, siger Kim Andersen.

Peter Meyer A/S er fire år i træk blevet udråbt til gazelle-virksomhed i dagbladet Børsen. At være gazelle-virksomhed vil sige, at man har fordoblet sin vækst i løbet af de seneste fire år og dermed yder et afgørende bidrag til at skabe vækst og velstand i Danmark.

- Vi regner også med at blive udråbt til gazelle i år og er stolte af at være den mindre, men dygtige og servicemindede entreprenør, siger direktør Peter Meyer, der for ti år siden startede med at udføre grundvandssænkning i forbindelse med metro-byggeriet og siden har specialiseret sig i opgravningsfri renovering af kloakker.

tøtte

25/6 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød