Superhelte skal sælge fibercementDe tre superhelte har ligesom de tre fibercementpl

Superhelte skal sælge fibercement

Cembrit har søsat kampagne med tre superhelte i hovedrollerne

– I samarbejde med arkitektfirmaet Arkitema har Cembrit netop skudt en ny kampagne i gang, der skal markedsføre tre af Cembrits allround-plader til beklædning af inder- og ydervægge. De tre plader er i kampagnen personificeret af tre superhelte, der ligesom de tre plader har særlige evner til at modstå vind, vand og ild.

Ifølge marketingchef i Cembrit Anette Hurup er de tre produkter kendetegnet ved en række skjulte kvaliteter, der gør produkterne særdeles konkurrencedygtige, men samtidig vanskelige at markedsføre. Derfor er der behov for at gøre opmærksom på produkterne på utraditionel vis:

- Med vores nye kampagne gør vi op med den traditionelle markedsføring af produkterne. Nu sæter vi alt ind på at fortælle historien om de unikke styrker, der er gemt i Windstopper, Aqua Block og Multi Force, og den opgave skal de tre hemmelige helte nu hjælpe os med at løse, forklarer Anette Hurup.

Navnene Windstopper, Aqua Block og Multi Force er for nylig indført som et led i en generel harmonisering af Cembrits produktnavne i Europa. Og for arkitektfirmaet Arkitema, der har været med til at udvikle De Hemmelige Helte-kampagnen, lød produktnavnene som superhelte – og dermed var idéen til den usædvanlige kampagne født.

Arkitema oplyser, at inspirationen til kampagnen stammer fra gamle kulttegneserier som Superman og Spiderman, og de tre superhelte går under det fælles navn ”De Hemmelige Helte”, fordi de ligesom disse superhelte lever lidt i det skjulte, men alligevel altid er der til at beskytte.

”fortsætter…”

Kampagnen blev skudt i gang i november med en interaktiv direct mail til alle landets arkitekter og tegnestuer. Direct mailen skal være med til at skabe opmærksomhed og trafik på Cembrits hjemmeside, hvor arkitekterne bl.a. kan bestille en lifesize papfigur af de tre superhelte, der spiller hovedrollerne i kampagnen. Men figurerne optræder også i annoncer i fagbladene, og foreløbig har responsen været overvældende positiv.

Kommunikationschef Holger Dahl fra Arkitema er en af idémagerne bag kampagnen, og for ham har det været vigtigt at vise noget mod ved at gøre noget helt anderledes:

- Vi vil gøre opmærksom på, at Cembrit er en dynamisk virksomhed, der gerne vil i dialog med sin målgruppe, og ikke bare er en tilfældig leverandør af plademateriale. Derfor er kampagnen en del af en vitalisering og en nyfortolkning af Cembrits måde at henvende sig til markedet på, lyder det fra Holger Dahl.

Kampagnen henvender sig i første omgang til landets arkitekter, men til foråret er det planen, at kampagnen skal udbygges, så de tre superhelte kommer helt ud på gaden til hr. og fru Danmark – bl.a. i byggemarkederne.

tøtte

29/12 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød