Synspunkt: Fra rådgiver til kræmmer

50 år i en rådgiverbranche præget af store forandringer og konjunktursvingninger - I magasinet Byggeri har arkitekt og direktør Torben Gade fra GBL Gruppen reflekteret over udviklingen

Vi ønsker at skabe gode arkitektoniske løsninger i vore byer og i landskabet. Alt sammen baseret på menneskelige værdier, social ansvarlighed og bæredygtighed.

Vi bygger vort arbejde på tre søjler: Anstændighed, anstændighed og anstændighed. Tegnestuen blev etableret i 1962 og har stået bag utallige byplaner og projekter over hele landet. Særlige kompetenceområder er renovering af udsatte boligområder, miljøhensyn i planer og projekter samt procesrådgivning. Vi har 12-14 medarbejdere.

Konstant udskilningsløb

Hvad har så forandret sig gennem disse 50 år? Der er naturligvis den tekniske og teknologiske udvikling, hvor kalke, ammoniaktryk og skrivemaskiner er afløst af den digitale verden. Hvor blyanter og penne er afløst af mus, tastaturer og skærme. Her fandt - og finder fortsat - et udskilningsløb sted, hvor nogle kan og vil følge med, mens resten hægtes af.

Et andet, næsten naturgivet grundvilkår, er de skiftende konjunkturer. Hvert årti har stort set haft sit boom og sin krise. Byggeriet er blevet - og bliver fortsat - brugt politisk som konjunkturregulerende instrument. Der er i perioder blevet tjent gode penge hos rådgiverne, men også blevet ryddet ud i rækkerne, når bankerne har lukket kassekreditterne.

Ændrede roller

Der er også sket strukturforandringer, hvor rådgiverrollerne er blevet omfordelt. Kampen mellem ingeniørbranchen og arkitektbranchen er nådesløs, uanset de gode miner. Hvem sætter sig på flæsket? Hvem overtager hvem? Hvem sætter sig på hvilke opgaver?

Ingeniørerne ligger til at vinde. Arkitekterne er i defensiven, og landskabsarkitekterne bliver nemt det tynde øl, som er vældigt populære, når konkurrencerne skal vindes.

Hen over det hele har lagt sig en forestilling blandt mange bygherrer om, at totalentreprisen er det bedste svar på sikkerhed for tid, pris og indhold.

Fortsættes ...

Der er gode eksempler herpå, men der er også utallige eksempler på, at det blev ved tid og pris - men når det kommer til f.eks. landskab og udendørs anlæg, er kvaliteten altafgørende for langtidsholdbare løsninger.

Pris-pris-pris

Konkurrencesituationen er markant ændret de seneste år. Udbudsdirektivet og tilbudsloven, som i deres grundlæggende udgangspunkter er gode, fordi de skal forhindre kammerateri og lignende dårligdomme, har afstedkommet en voldsom (pris-)konkurrence på alle typer af opgaver.

Hos GBL bruger vi mange resurser på overvågning af udbud, holddannelser, prækvalifikationer og efterfølgende konkurrencer med forslag, organisationsbeskrivelser, procesbeskrivelser og pristilbud.

Kravene til omfang og detaljering af forslagene er ofte helt ude af proportioner. Meget ofte ender resultatet med en (for) lav pris, hvorefter hele opgaveløsningen er presset på forhånd. Højere tærskelværdier, færre krav i udbudsmaterialet, mindre vægt på pris og mere vægt på kvalitet ville være ønskværdigt.

Djøf-ficering af branchen

Udbudssystemet har også en højst bekymrende bivirkning. Det favoriserer kraftigt de store og veletablerede rådgivere. Her skal altid fremvises dokumentation for erfaring, relevante referencer og økonomisk soliditet. For os med 50 år på bagen er dette ikke noget problem, men for den unge underskov af tegnestuer osv. er situationen aldeles uholdbar.

Vi samarbejder gerne med unge tegnestuer og ingeniører i sådanne situationer, men det forslår som en skrædder et vist sted. Mon operahuset i Sydney var blevet til virkelighed, hvis Utzon først skulle fremlægge en referenceliste på tegnede operahuse? Mere plads til de unge, tak.

Udbudssystemet kan ses som et udslag af ’djøf-ficeringen’ af branchen.

Denne tendens er også slået igennem på andre felter, eksempelvis systemer for kvalitetssikring, beskrivelser, udbud og nye samarbejdsmodeller mellem bygherrer, rådgivere og entreprenører.

Dette er på mange måder godt, men har forandret rådgivertilværelsen ganske meget.

Substans, tak

Og så er der distanceblænderiet. De digitale medier gør det så let som ingenting at få selv det tyndeste forslag til at ligne en million. Forførelse er ikke en ny kunst, men den har fået nye dimensioner i takt med udviklingen af visualiseringsværktøjer, mulighed for at lade sig ’inspirere’ fra nettet.

Planen for Ørestad var aldrig blevet præmieret, hvis man havde sat sig ind i den urbane substans - substans frem for blændværk, tak.

Og nu vi er ved substans. Bæredygtighed og klimaforandringer er for alvor kommet på agendaen. Det er godt og helt nødvendigt. Men man kan let blive bekymret for seriøsiteten hos de mange rådgivere, som nu pludselig er eksperter her.

I 25 år har vi hos GBL arbejdet med økologi, byøkologi, miljørigtigt byggeri, vedvarende energi, regnvandshåndtering, affaldsløsninger, klimatilpasning osv. i både byplanlægning og byggeri/anlæg.

Den erfaring vi har bygget op her, kan ikke gøres efter på et par år - et er teori, et andet måske praksis.

Tab ikke anstændigheden

Rådgiverrollen er grundlæggende ved at ændre sig. Hos GBL lægger vi afgørende vægt på at levere god rådgivning i ordets egentlige forstand. At være bygherrens med- og modspiller, for at nå det bedste resultat.

I et marked, hvor der konkurreres så blodigt på pris, reduceres rådgiverrollen let til at være en tjener (for ikke at bruge ordet lakaj), hvor man kun gør det, man bliver betalt for, er kynisk i sin tilbudsgivning og dækker sig bag funktionsudbud, leverandørprojektering og lignende krumspring - kvaliteten kommer under pres, og anstændigheden kommer på prøve.

Alle de ovenfor nævnte forhold kredser i bund og grund om bekymring. Ikke bekymring for rådgiverbranchens overlevelse eller GBL’s liv efter de 50. Vi skal nok klare os. Men en betydelig bekymring for anstændigheden i rådgivningen. Den må ikke gå tabt.

Og så er vi vist tilbage der, hvor vi begyndte. Tak for ordet!