Tåge stopper tyven
Tåge sikrer 900 kvm. hal hos Datagraf i Auning. På mindre end 20 sekunder er den store hal fyldt af en tyk tåge
Det er ikke kun private hjem der har øget risiko for at få besøg af tyve i juletiden. Også virksomheder og kontorer er ekstra udsatte.
Firmaet Datagraf i Auning nord for Århus har haft flere indbrud, hvor tyve på under 6 minutter er brudt ind og er forsvundet med større værdier. Forsikringsselskabet forlanger kun, at vægtere skal nå frem senest 35 minutter efter et indbrud, og politiet nægter helt at køre til indbrud i virksomheden.
Derfor har man nu monteret Protects tågekanoner, der fylder et lokale på 6.000 kbm. på under 20 sekunder - og dermed forhindrer tyveri af værdifuldt it-udstyr.
”fortsættes…”
Tåge er udviklet som en supplerende sikringsform til alarmsystemer. Eneste danske og nordiske producent af tågekanoner er Protect A/S i Hasselager syd for Århus.
Tågekanoner monteres som et supplement til den øvrige tyverisikring. Idet alarmen aktiveres, fyldes rummet eller rummene på sekunder med en tæt tåge. Det får tyven til at holde sig ude af rummet eller skynde sig at forlade det, hvis han er inde i det.
Tågen er ganske uskadelig for mennesker, dyr, elektronik og inventar, men så tæt, at det er ganske umuligt at finde effekter i rummet – eller i det hele taget at finde rundt i rummene.
Protect har siden grundlæggelsen været inde i en kraftig ekspansion nationalt og internationalt. I dag eksporterer virksomheden til flere end 40 lande.
tøtte