Til kamp mod radon i boligenI en ny pjece gives der vejledning om hvordan man

Til kamp mod radon i boligen

Den kræftfremkaldende gasart skal ud af de danske boliger

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen strammer nu byggelovgivningens anbefalinger om, hvor lavt radonniveauet i indeklimaet bør være. De danske anbefalinger kommer på linje med helt nye anbefalinger fra WHO og de nordiske sundhedsmyndigheder.

Stramningerne betyder, at det anbefalede niveau af radon i nybyggeri. Koncentrationen af radon i indendørsluften kan måles ved at undersøge strålingen fra radon-atomer (Bq er betegnelsen) pr. kubikmeter luft.

Anbefalingerne skærpes nu, så den anbefalede koncentration af radon ændres fra 200 Bq/m3 til 100 Bq/m3.

Der findes allerede i dag et funktionskrav om, at nybyggeri skal være radonsikkert, hvilket reelt betyder, at radonniveauet i nybyggeri allerede ligger under de nye anbefalinger. For eksisterende byggeri ændres anbefalingerne ligeledes, men her er

der ikke tilknyttede funktionskrav.

”fortsætter…”

- Generelt har Danmark et lavere radonniveau end mange andre lande. Det er vigtigt, at vores boliger er sunde og sikre at opholde sig i. Derfor skærper jeg nu anbefalingerne i bygningsreglementet om radonindhold i indeklimaet, så de følger de nye anbefalinger fra de internationale sundhedsmyndigheder, siger Lene Espersen.

- For nybyggeriet sikrer de nuværende regler om radonsikring allerede, at radonindholdet i nybyggede boliger ikke overstiger de nye anbefalinger.

For de eksisterende boliger anbefaler vi fremover, at boligejere ved koncentrationer over 100 Bq/m3 igangsætter enkelte og billige forbedringer, der nedsætter radonindholdet i indeklimaet. Er der koncentrationen af radon over 200 Bq/m3 anbefales mere effektive forbedringer, som feks. at etablere radonsug under huset.

Det er vigtigt, at boligejerene er opmærksomme på de nye anbefalinger – særligt i de områder, hvor vi ved, at der er mest radon i undergrunden. Derfor har jeg bedt Erhvervs- og Byggestyrelsen om, sammen med KL og udvalgte kommuner, at styrke informationsindsatsen til boligejerne. Heldigvis findes der både billige og effektive tiltag, der kan reducere radon i boligerne, fremhæver Lene Espersen.

Radon er en kræftfremkaldende gasart, der dannes i undergrunden. Radon kan sive fra jorden op i bygninger gennem utætheder i bygningskonstruktionen.

Der har siden 1998 været krav om, at alt nybyggeri skal opføres med en radonsikker konstruktion mod undergrunden. For eksisterende bygninger anbefaler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at boligejeren iværksætter enkle og billige forbedringer, der nedsætter radonindholdet i indeklimaet. Det kan f.eks.være at tætne utætheder i fundamentet eller forbedre ventilationen. Der kan desuden etableres mere effektive forbedringer som fx at etablere radonsug under huset.

Fakta om radon:

- Radon er en kræftfremkaldende gasart, der dannes i undergrunden. Radon kan sive fra jorden op i bygninger gennem utætheder i bygningskonstruktionen. Det er anslået, at radon i boliger er årsag til omkring 300 tilfælde af lungekræft om året. I de fleste af disse tilfælde er de ramte rygere.

- Indholdet (koncentrationen) af radon i luften angives i enheden Bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter). Hvis indholdet (dvs. koncentrationen) af radon i boligen f.eks. er 100 Bq/m³ betyder det, at der i hver kubikmeter af indendørsluften hvert sekund udsendes radioaktiv stråling fra 100 radon-atomer.

- Anbefalingerne til grænseværdier for radonindhold i indeklimaet sænkes fra 200 Bq/m3 til 100 Bq/m3. Det betyder, at hvis radonindholdet overstiger 100 Bq/m3 anbefaler Erhvervs- og Byggestyrelsen, at boligejeren iværksætter enkle og billige forbedringer, der nedsætter radonindholdet i indeklimaet. Det kan fx være at tætne utætheder i fundamentet og/eller øge ventilationen. Denne løsning er ofte ikke særlig kostbar. Når radonindholdet overstiger 200 Bq/m3, anbefales mere effektive forbedringer som f.eks. at etablere radonsug under huset. Tiltaget er meget effektivt og koster mellem 30 og 50.000 kr.

- Den tidligere landsdækkende undersøgelse fra 2001 har vist, at der i gennemsnit er et radonindhold i indeklimaet på 59 Bq/m3 i danske enfamilieshuse. Der er dog betydelig regionale variationer, idet de højeste andele af boliger med høje radonforekomster findes på visse øer, Sjælland og Bornholm.

- I 2008 gennemførte Statens Byggeforskningsinstitut en undersøgelse af 200 enfamilieshuse opført efter 1998, hvor krav om radonsikkert byggeri blev indført. Undersøgelsen blev gennemført i de områder af landet med højeste radonforekomster og viste, at der i gennemsnit var et radonindhold i indeklimaet på 35 Bq/m3. Det kan derfor konstateres, at bygningsreglementets krav til nybyggeriet er effektive og virker efter hensigten..

Se pjece om radon her…

Se rapport om radonkoncentration i danske huse her…

Se Danmarkskort over radon-koncentration her…

27/10 2009
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød