Tilgængelighed og menneskesyn
Regeringen har forpligtet sig til at sørge for, at personer med handicap har de samme rettigheder som alle andre borgere i landet
I foråret vedtog folketinget enstemmigt at ratificere FN&s handicapkonvention. Det betyder, at der i de kommende år skal debatteres og formuleres en tilgængelighedspolitik, som er robust over for de forpligtelser, der følger med FN-konventionen.
Som det første skal myndighederne finde ud af hvilket begreb, eller menneskesyn, der skal ligge til grund for lovgivningen. For i konventionen bruger man ”universel design” som udgangspunkt, mens vi i Danmark bruger &tilgængelighed& som grundlag for lovgivningen. To begreber der viser sig at være temmelig forskellige, og som stiller det kommende lovgivningsarbejde over for en stor udfordring.
Betydningerne af de to begreber er kortlagt i et nyt forskningsprojekt af seniorforsker Camilla Ryhl fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.
”fortsættes…”
Det er begreberne tilgængelighed og handicaptilgængelighed, vi bruger i Danmark, når vi taler om, at så mange mennesker som muligt skal kunne klare en selvstændig tilværelse. Bag disse ord ligger en forståelse af, at man skal medtænke en særlig gruppe borgere i de aktiviteter, der tilbydes i det byggede miljø, så også gangbesværede, kørestolsbrugere samt personer med syns-, læse- og hørehandicap kan færdes og fungere på egen hånd.
- Og med den tankegang er vi kommet ret langt med handicaptilgængeligheden her i landet, ikke mindst ved hjælp af handicaporganisationernes store arbejde. Det afspejler sig bl.a. i det nyeste bygningsreglement, BR08, hvor der er indført en lang række mindstekrav om tilgængelighed i bygninger, siger Camilla Ryhl.
Med begrebet ”universel design” opdeler man derimod ikke brugerne i funktionshæmmede og ikke-funktionshæmmede, men definerer alle som ligeværdige brugere. Bag begrebet ligger dermed et andet menneskesyn end bag begrebet tilgængelighed. Alle skal have de samme rettigheder til at udfolde sig ubesværet, naturligvis inden for lovens grænser.
Man kan sige, at en bygning, der er opført ud fra universel design giver adgang for alle uanset evt. handicap. Der er ingen handicapramper eller andre ting, der tydeligt henvender sig til handicappede. Tilgængeligheden er indbygget i den arkitektoniske kvalitet.
I FN-konventionen opererer man med universel design for at sikre, at ingen diskrimineres på grund af funktionsnedsættelse. Her er alle potentielt brugere, fordi vi alle sammen på et tidspunkt i vores liv, i støre eller mindre grad, kommer ud for, at vore funktionsevner ikke er optimale. Det kan f.eks. være et brækket ben eller arm, at skulle trille en barnevogn, bære på tunge kufferter eller generelt gangbesvær.
Både i USA og Japan er universel design en kendt og brugt metode til at fremme ligestillingen.
Udfordringerne for Danmark er dermed til at få øje på: Skal vi sadle om og begynde at bruge universel design som overordnet målsætning for det byggede miljø? Og hvad er konsekvenserne i forhold til konventionen, hvis vi fastholder det nuværende niveau, hvor vi prioriterer resurserne til bestemte brugergrupper? Og hvordan fortolker man kravet om ligebehandling i byggeriet?
- Umiddelbart virker det som en meget stor mundfuld at gå i gang med at integrere universel design i den danske lovgivning. Man har taget kvantespringet i Norge med vedtagelsen af en antidiskrimineringslov. Det er et kæmpe lovgivningsarbejde, nordmændene er i gang med. Det er meget spændende at følge, og vi vil sikkert kunne bruge de norske standarder og vejledninger i det kommende lovgivningsarbejde i Danmark, hvor vi skal finde vores niveau og begrebsgrundlag for tilgængelighed, siger Camilla Ryhl.
tøtte
Se rapporten ”Tilgængelighed. Udfordringer, begreber og strategier”…
