Tømrere til god akustik søges

Tømrere til god akustik søges

Troldtekt A/S tilbyder nu tømrere i mindre virksomheder at blive ’Troldtekt akustik-fagmand’

Mindre tømrervirksomheder kan nu blive klædt bedre på til at montere Troldtekt plader og rådgive deres kunder om god akustik - også inden selve byggefasen går i gang.

Det er idéen med det nye koncept ’Troldtekt akustik-fagmand’, hvor Troldtekt A/S vil certificere tømrerm¬estre via få, praktisk orienterede kurser. Her er akustiske begreber, forskellige materialers betydning for lyden og korrekt montering af akustikplader på programmet. Desuden får en ’Troldtekt akustik-fagmand’ adgang til en række forretningsmæssige fordele.

- Den minimalistiske byggestil med højt til loftet og mange hårde flader har skabt et øget behov for rådgivning om akustik. Og den rådgivning kan de dygtige tømrere sagtens give, hvis de får den rette viden med i værktøjskassen ud til kunderne, siger Bo Pedersen, salgschef i Troldtekt A/S.

For at blive ’Troldtekt akustik-fagmand’ skal en tømrer kende begreber som efterklangstid og absorptionsareal samt gennemgå konkrete øvelser om god akustik. Det gør ham i stand til at ”læse” et rum og vurdere de akustiske udfordringer. Er der behov for det, kan han endda fore¬tage en simpel beregning af et rums akustik, allerede inden det egentlige håndværksarbejde går i gang.

Adgang til flere fordele

Ud over at tømreren bliver specialist i et traditionsrigt produkt, udløser et gennemført forløb mange fordele: Bred markedsføring fra Troldtekt, adgang til brochurer, vareprøver og andet markedsføringsmateriale, støtte til lokal annoncering samt mulighed for at møde andre fag¬mænd i netværk og ved sociale arrangementer, som Troldtekt arrangerer.

- Vi har gennem de seneste år oplevet en meget kraftig stigning i efterspørgslen fra private boligejere. Det betyder altså, at der er et stort marked for akustikløsninger, og vi vil gerne sikre, at alle fagmænd giver en kompetent rådgivning og udfører monteringsarbejdet profes¬sionelt, siger Bo Pedersen.

Fordele ved at være Troldtekt Akustik Fagmand:

- Specialist i at montere Troldtekt akustikloft og rådgive om en efterspurgt akustikløsning

- Adgang til markedsføringsmateriale, tilbudsmapper og annonceringsstøtte fra Troldtekt

- Streamer til bil og retten til at bruge konceptets logo

- Kurser om akustik og deltagelse i netværk samt arrangementer

- ’Troldtekt akustik-fagmand’ markedsføres over for målgruppen af private boligejere

Krav til håndværkeren:

- Driver en økonomisk sund tømrervirksomhed med 2-5 medarbejdere

- Er medlem af Byg Garanti

- Mesteren bliver selv certificeret, og en svend kan evt. også blive det

- Kurserne er gratis, men der er et årligt deltagergebyr på 2.000 kr. for de fordele, der følger med

-los

15/2 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød