Tømrermester sponsor for verdensmester6-dagesløbet i Ballerup Super Arena bliver kørt i

Tømrermester sponsor for verdensmester

Michael Mørkøv har sin tidligere lærermester som sponsor, når han med Alex Rasmussen kører som par nr. 7

Firmaet Lundbæk & Hansen Bygningsforbedring A/S i Holte har i en årrække bakket op omkring det københavnske 6-dagesløb, men i 2010-udgaven af 6-dagesløbet gælder samarbejdet et sponsorat af det traditionsrige og stjernebesatte par nr. 7.

Lundbæk & Hansen har et særdeles godt kendskab til den ene halvdel af par nr. 7. Verdensmesteren i parløb Michael Mørkøv er nemlig udlært som tømrer i firmaet, mens han var et af Danmarks absolut mest lovende cykeltalenter.

- Michael er dybt professionel i alt, hvad han foretager sig, og det var han også som tømrerlærling. Det harmonerer fint med de værdier, som vi gerne vil forbindes med hos Lundbæk & Hansen, fortæller direktør Kim Hansen fra Lundbæk & Hansen.

Par nr. 7 stiller op i det københavnske 6-dagesløb som forsvarende mestre, og starten på den igangværende 6-dagessæson lover godt for endnu et flot resultat på dansk grund. Efter to 6-dagesløb har Mørkøv og Rasmussen opnået en andenplads i München i Tyskland og en førsteplads i Gent i Belgien.

”fortsætter…”

Mens Michael Mørkøv var i lære hos Lundbæk & Hansen knoklede han hårdt for at kombinere cykelkarrieren med tømreruddannelsen, og ifølge Kim Hansen udviste Michael Mørkøv en imponerende vilje til at passe sit arbejde og levede fuldt op til den tillid, som en læreplads kan forvente.

Naturligvis cyklede Michael Mørkøv dagligt næsten 80 kilometer til og fra arbejde, men Kim Hansen hæfter sig mest ved, at han altid kunne regne med, at den vellidte Michael Mørkøv mødte op på arbejde, selv om han dagen forinden havde været i hård konkurrence og var kommet meget sent hjem.

Rent tømmerfagligt får Michael Mørkøv også et flot skudsmål fra den tidligere arbejdsgiver.

-

Han har en gang nævnt for mig, at han godt kunne forestille sig at blive tømrermester, når cykelkarrieren er forbi. Det kan jeg sagtens forestille mig, for han har umiddelbart alt det, som skal til for at få tilfredse kunder. Men det varer forhåbentlig en del år og mange 6-dages-sejre endnu, siger Kim Hansen.

Lundbæk og hansen blev grundlagt i 1986 og løser opgaver inden for byggesektoren, med særlig vægt på modernisering, renovering og istandsættelse – både som hoved- og underentreprenør. Virksomheden ledes af to direktører, der begge har været beskæftiget med byggeri på ledelsesplan. Kim Hansen er tømreruddannet, og har fra 1984 haft ansættelse som entrepriseleder og fra 1988 som direktør. Claus Lundbæk er uddannet akademiingeniør og har fra 1980 haft ansættelse som entrepriseleder og fra 1986 som direktør.

tøtte

6/1 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød