Trædesign giver overskud for femte år i trækJesper Panduro forventer, at mindst 75 procent af

Trædesign giver overskud for femte år i træk

Trods et presset marked for træmøbler giver danske Trip Trap overskud for femte år i træk

Designvirksomheden Trip Trap med hovedsæde i Aalborg kommer ud af regnskabsåret 2011/2012 med et bruttoresultat på 31,6 millioner kroner og tocifrede vækstrater på de vigtigste markeder. Om tre til fem år ventes eksporten at udgøre mindst 75 procent af omsætningen.

- Markedet er presset og møbelsalget går tilbage, men vi går frem og kan for femte år i træk levere overskud. Så vi er tilfredse med årets resultat, siger administrerende direktør Jesper Panduro fra designvirksomheden Trip Trap Denmark A/S om det netop offentliggjorte årsresultat.

Satser internationalt

- Vi investerer i de udenlandske markeder i form af flere sælgere, produktudvikling og øget markedsføring, og vi kan se, at det allerede begynder at kommer hjem i kraft af tocifrede vækstrater på de nære markeder i Norden og Europa, siger Jesper Panduro.

Han forklarer, at det er en del af en langsigtet strategi, hvor de investerer i egne sælgere på nye markeder.

- Vores forventning er, at eksporten om tre til fem år vil udgøre mindst 75 procent af omsætningen. I dag er det omkring 40 procent, siger Jesper Panduro, der af konkurrencemæssige årsager ikke vil oplyse omsætningen..

Nye partnere

Trip Trap flyttede i foråret 2012 sit hovedkontor fra Hadsund til Aalborg for at give medarbejderne bedre rammer, men også for at være tættere på uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst lufthavnen. For at styrke virksomhedens fokus på salg og udvikling er eksportchef Lasse L. Lauridsen og kreativ direktør Malene F. Urup i oktober indtrådt som partnere i Trip Trap.

- Vi deler alle tre en fælles dedikation og passion for at udvikle Trip Trap til et stærkt, internationalt brand, forklarer Jesper Panduro.

Det bakkes op af de to nye partnere.

Bæredygtigt træ

Trip Trap har siden 2010 været medlem af UN Global Compact, og virksomheden investerer betydelige ressourcer i arbejdet med partnere og interesseorganisationer for at skabe de mest bæredygtige produkter. Trip Trap mener, at produkter med en lang holdbarhed er bedre for miljø og samfund, og gør dermed op med den udbredte 'brug og smid ud' kultur.

Træsorterne sapelli og eg, som udgør en væsentlig del af Trip Traps produktion, er i dag FSC godkendte, og virksomheden forventer, at teak også får miljømærket i løbet af 2013. Strategien er, at alt træ i Trip Traps produktion skal være FSC godkendt senest i 2020.

Eksport til over 40 lande

Trip Trap sælger tidløse designprodukter af høj kvalitet. I samarbejde med dygtige nordiske designere skabes moderne nordiske designprodukter til uderummet og hjemmet. Designprodukterne sælges i Danmark under varemærket 'Trip Trap' og i den øvrige verden under varemærket 'Skagerak'.

- jhn

17/10 2012
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød