TUN BYG er inde i en god stimeTUN BYG, som holdes hvert andet år, samler hele by

TUN BYG er inde i en god stime

Godt et halvt år før åbningen kan Skandinaviens vigtigste byggevaremesse, TUN BYG, melde næsten udsolgt

TUN BYG 2012 er kommet godt fra start og har et halvt år før åbningen solgt 95 pct. af sine stande. Over 200 leverandører og producenter i byggebranchen har således allerede sikret sig en stand.

Det tegner til, at messen kan blive en lige så stor succes som i 2010, hvor knap 28.000 håndværkere, entreprenører, rådgivere og andre fagfolk i byggeindustrien gæstede messen.

- Med flere ansættelser og færre lukninger ser det lysere ud for byggebranchen, hvilket det høje salg af stande også tyder på. Konceptet for TUN BYG er at tage de emner op, som berører ansatte i byggeriet, og den store tilslutning blandt udstillerne vidner om, at det er den rigtige beslutning at fokusere på klima, energi og miljø, siger Palle Thomsen fra Trælasthandlerunionen – TUN, der arrangerer messen.

- Fradragsordningen på energirenovering af private boliger har sat gang i efterspørgslen og skub i byggeriet. Producenter, forhandlere og håndværkere samles på messen og ved at give dem en platform for dialog, så private forbrugere efterfølgende kan få den bedste rådgivning, håber vi, at der bliver sat yderligere gang i byggeprojekterne, fastlår Palle Thomsen.

”fortsætter…”

Messen afholdes hvert andet år og bliver i 2012 afviklet for 15. gang. Medlemmerne af TUN, der tæller forhandlere af byggematerialer til hovedparten af de danske bolig- og erhvervsbyggerier, er glade for, at messen gennem årene har opnået en solid placering i branchen.

- Det er den vigtigste landsdækkende byggerimesse, hvor alle i byggebranchen mødes, og i kriseårene har det især været relevant at sparre med hinanden og at rette fokus på nye udviklingsmuligheder. Bunden i konjunkturerne ser ud til at være nået, og vi bevæger os, om end meget langsomt, fremad herfra. Den spæde fremgang er dog meget påvirkelig over for en række faktorer, hvor især usikkerheden på aktiemarkedet har stor betydning, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri.

Præmiering af bedste klimainitiativer

For at bakke op om innovative frontløbere lancerede TUN i 2010 tre klimapriser, som blev uddelt til udstillere på TUN BYG 2010, der kunne dokumentere energieffektivitet og CO2reduktion i fremstillingen eller anvendelsen af deres byggematerialer.

Bag de tre priser; Byggeriets Klimapris, Byggeriets Energipris og Byggeriets Miljøpris stod en nomineringskomité bestående af de vigtigste organisationer i byggeriet, herunder Klima- og Energiministeriet, Dansk Byggeri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I), Akademisk Arkitektforening og Danske Ark, der i samråd udvalgte vinderne blandt udstillerne. Da klima, energi og miljø fortsat er højaktuelle emner, hvor byggeriet spiller en betydende rolle, har TUN valgt at uddele priserne igen på TUN BYG 2012.

En del udstillere har allerede indsendt deres bidrag til priserne, og andre kan endnu nå det inden deadline 12. oktober 2011.

Fri adgang for fagfolk

TUN BYG 2012 afholdes 13. til 16. marts 2012 i Fredericia Messecenter/Messe C og er åben alle dage kl. 10-17. Fagfolk har fri adgang mod registrering (private ingen adgang). Læs mere på messens hjemmeside www.tunbyg.dk

tøtte

22/9 2011
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød