TUN BYG skød foråret i gangI alt 27.703 fagfolk besøgte TUN BYG 2010 i Freder

TUN BYG skød foråret i gang

Mange af udstillere ser positivt på aktivitetsniveauet de kommende måneder

Byggeriets store træf i Fredericia – TUN BYG 2010 - er vel overstået. Fire velbesøgte messedage fremkalder begejstring hos udstillerne og tro på et forår med masser af aktivitet.

Udstillerne tog også godt imod TUN BYG 2010’s nyindstiftede klimapriser, der blev overrakt af Kronprins Frederik. I alt 27.703 fagfolk besøgte messen, og dermed blev messens traditionelle høje besøgstal fast-holdt..

Da de sidste byggefagfolk i fredags søgte mod Fredericia Messecenters udgange, havde i alt 27.703 håndværkere, arkitekter, ingeniører, entreprenører m.v. lagt vejen forbi messen over de fire messedage. Det vil sige, at ikke mindre end hver femte ansatte i byggeriet besøgte TUN BYG 2010.

- Det er en stor glæde at konstatere, at opbakningen til messen er enorm og uforandret, både fra udstillerside og fra udførende og rådgivende parter. Stor tak til hele alle for, at I er med til at skabe et pejlemærke for hele branchen, og vi glæder os allerede til at se jer på TUN BYG 2012, siger adm. direktør Palle Thomsen fra Trælasthandlerunionen-TUN, der arrangerer messen.

”fortsætter…”

Arrangørerne lancerede på TUN BYG 2010 tre klimapriser. Initiativet blev belønnet med et besøg af protektor for Klimakonsortiet H.K.H. Kronprins Frederik, og klimatemaet afspejlede sig også på standene, idet klima, energi og miljø er i højsædet hos en lang række af byggeriets leverandører.

Noget tyder på, at TUN BYG 2010 også markerer, at der er grøde i byggeriet – mange udstillere ser nemlig positivt på aktivitetsniveauet de kommende måneder. Her er, hvad fire af udstillerne sagde om messedeltagelse og forventninger til fremtiden:

- Vi har haft flere besøgende, end vi plejer, og mange har sat sig ind i tingene, før de besøger os, så vi får en meget kvalificeret dialog, siger salgsdirektør René Holde fra Pro-File, som glæder sig over det forestående forår:

- Alle står i startblokken og er klar til at rykke ud. Vi hører fra mange tømrermestre, at de har klart flere tage i ordre nu end for et år siden, så det er gode tegn, siger René Holde.

- Vores stand er meget velbesøgt, og der er tryk på fra kl. 10. Messedeltagelsen er helt sikkert en god investering, for vi får masser af nye kontakter til f.eks. murermestre med 40-50 ansatte, som vi kan henvise til en forhandler, siger Claus Lykkegaard, der er key account manager hos F. Engel, der også kan mærke, at det spirer i byggeriet:

- Mange håndværkere regner på tilbud, hvilket tyder på øget aktivitet, og det vil også smitte af på os. Vi forventer travlhed resten af året, siger Claus Lykkegaard.

- Vores besøgsforventning er klart blevet overgået. Det gælder både indkøbere, håndværke-re og arkitekter fra både private tegnestuer og kommuner, siger salgschef Martin S. Henriksen fra Eric Storm. Han sporer en gryende optimisme i byggeriet:

- Mange siger, at ordrebøgerne er fulde, og at de bare venter på at kunne komme i jorden. Vi forventer selv stor travlhed fra og med april, siger Martin S. Henriksen.

- Vi møder stort engagement og spørgelyst, og folk er klar til at komme i gang. De glæder sig til at komme i jorden oven på den hårde vinter, og vi hører om lagre, der skal fyldes op, så det er meget positivt, siger Wavins salgschef Troels Krogh, der hæfter sig ved kvaliteten af de besøgende:

- I de snart 20 år, jeg har været med i Fredericia, er messen blevet sta-dig mere seriøs. Folk kommer virkelig for at få information og detailviden, siger han.

tøtte

23/3 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød