Typehusfirma søger byggegrunde- Velbeliggende byggegrunde er en strategisk styrk

Typehusfirma søger byggegrunde

FM-Søkjær/interbyg oprette jordbank og søger 3-400 parcelhusgrunde

Typehusfirmaet FM-Søkjær/interbyg ser nye strategiske muligheder i at tage byggegrunde i kommission. En jordbank med 3-400 grunde i hele landet skal give huskøberne attraktive valgmuligheder.

- Finanskrisen har bremset en del byggeprojekter, og vi ved, der ligger jord rundt om i konkursboer, hos banker, developere og andre, og den jord er vi interesseret i, siger koncernchef Steffen Baungaard, HusCompagniet.

- Det kan være mindre udstykninger på 10 grunde og større områder.

Vores perspektiv er langsigtet, så vi er også interesseret i råjord, der først skal lokalplanlægges og byggemodnes.

I årets første fem måneder har vi solgt mere end 350 nye parcelhuse. Og salget fortsætter med 15 nye huse pr. uge. Nogle opføres på kundens egen grund, andre kunder vælger at bygge på jord, som vi kan tilbyde.

Den store omsætningshastighed og de mange huskøbere håber vi er interessant for konkursboer, banker, developere m.fl., der er brændt inde med jord. Vi tilbyder at hjælpe dem, siger Steffen Baungaard.

- Det gælder velbeliggende grunde i hele landet, navnlig tæt på de større byer. I og omkring byer som Hillerød, Roskilde og Ringsted, Odense, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Vejle, Esbjerg, Horsens, Silkeborg, Herning, Århus, Randers og Ålborg, hvor vi oplever en god efterspørgsel på huse og hus+grund, siger Steffen Baungaard.

”fortsætter…”

- Parcelhusgrundene bliver lagt i vores jordbank, og på vores web-portal kan kunderne se, hvad de kan vælge mellem.

Jord i kommission er et forretningsområde, som vi nu optrapper. Målet er 3-400 gode, velbeliggende grunde, vi kan tilbyde vores huskøbere, der ikke selv har en grund.

Velbeliggende byggegrunde er en strategisk styrke for HusCompagniet. Det betyder ganske enkelt, at vi får flere varer på hylden og flere muligheder for at hjælpe kunden. Og dermed større tryghed, tillid og trivsel i huskøbet.

Denne jordoffensiv er ikke udtryk for, at byggekrisen kan afblæses. Tværtimod. Men vi ser vækstmuligheder i markedet for vores koncept med absolut tryghed i huskøbet, og vi er parat til at rykke.

Finanskrisen har desuden bragt jordpriserne ned i et realistisk leje, hvor vi kan tilbyde hus og grund til en konkurrencedygtig pris.

Jordpriserne har været konstant faldende de seneste to år, og jord har nu et prisniveau, der er mere realistisk, og hvor der er taget højde for den kommende moms på jordsalg fra 1. januar 2011. Så vi anser tidspunktet for godt, siger Steffen Baungaard.

Danskerne tænker sig godt om, før de vælger at bygge nyt. Men det er FM-Søkjær og interbyg i grunden meget godt tilfredse med, for mange regner sig frem til, at et nyt hus er billigere end et brugt. Det nye hus koster måske 1,5 millioner kroner, men skal ikke vedligeholdes de første mange år, er billigere at varme op, har moderne installationer mm. Og dermed kan det rigeligt konkurrere med et brugt hus.

Kunderne betaler først, når FM-Søkjær/interbyg overdrager nøglen til det nye hus, til aftalt leveringstidspunkt og pris. Den tryghed er unik for HusCompagniets kunder og betyder, at stadig flere af huskøberne vælger et hus fra FM-Søkjær/interbyg.

HusCompagniets markedsandel på nyopførte parcelhuse er steget fra 13-14 procent i 2009 til over 20 procent 2010.

HusCompagniet har en egenkapital på 275 millioner kroner og en forventet omsætning på en milliard kroner i 2010. Resultatet af den primære drift før renter og afskrivninger (EBIDTA) var i 2009 88 millioner kroner.

Det tager HusCompagniet typisk cirka 16 uger at opføre et hus - fra første spadestik til nøglen overdrages til køber. Et typisk FM-Søkjær og interbyg hus koster mellem 1,3 og 1,9 millioner kroner. Huse på omkring 150 kvm er mest populære i øjeblikket.

tøtte

16/6 2010
  • Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    Arbejdsmiljøpris i hus efter langt, sejt træk

    alle ›Et langsigtet, ambitiøst mål om 'nul ulykker' gennem en grundlæggende ændring af sikkerhedskulturen sikrer i år NCC Construction en pris i kategorien 'Arbejdsmiljø som strategisk element'
  • Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    Vil totalrenovere Hotel Hvide Hus i Aalborg

    alle ›Hotel Hvide Hus i Aalborg får ny ejer, og både værelser, konferencelokaler og restaurationsområder skal igennem en omfattende totalrenovering
  • Skoleelever til Skills Stafet

    Skoleelever til Skills Stafet

    alle ›500 elever, lærere og UU-vejledere til Skills Stafet i sidste uge, hvor vinderne til DM finalen blev fundet
  • Gyldent byhus hædret med to priser

    Gyldent byhus hædret med to priser

    alle ›Modernistisk byhus i Nyhavn, som forvandler udseende over døgnets timer er hædret med to arkitekturpriser
  • Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    Åbner afdeling i Aarhus pga. succes

    alle ›Med et stigende antal opgaver og omfattende projekter i Aarhus, satser JCN Bolig på østjysk nærvær. Totalentreprenørfirmaet fra Vildbjerg åbner kontor i Aarhus
  • Nyt brandspjæld med tre funktioner

    Nyt brandspjæld med tre funktioner

    alle ›Øland er nu klar med en komplet opdateret pakkeløsning, som automatisk overvåger og styrer brand- og røgspjæld i tilfælde af røg- og temperaturstigninger
  • Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    Sådan tjekker du dit solcelleanlæg

    alle ›Efter Sikkerhedsstyrelsen i går advarede solcelle ejere mod fare for livsfarlige stød og brand ved at have forkerte fejlstrømsafbrydere, kommer installatørenes organisation Tekniq med råd til solcelleejere
  • Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    Solcelleejere i fare for livsfarlige stød og brand

    alle ›Har du et solcelleanlæg, så tjek din fejlstrømsafbryder - den kan være forkert, lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen, der advarer mod brand og livsfarlige stød